MediaWatch

Tvivl om Ericssons mobiltelefoner

At Ericsson har problemer med forretningsområdet mobiltelefoner erkendes af Ericsson selv. I hvert fald har Ericssons talsmand i Østrig, Gerhard Grindl, givet udtryk for, at Ericsson kan blive tvunget til at nedlægge eller sælge selskabets mobiltelefondel.

Det vil ifølge Grindl ske, hvis mobiltelefondelen - efter at alle omstruktureringer er gennemført - fortsat ikke viser overskud medio 2001. Det skriver Dagens Industri.

Koncernchef for Ericsson, Kurt Hellström, har dog tilsyneladende en anden opfattelse. For et par måneder siden udtalte han således, at selvom Ericssons forbrugerprodukter, herunder mobiltelefoner, kun står for 20 procent af selskabets omsætning, så er de fortsat en del af Ericssons kernevirksomhed.

Til Dagens Industri siger Hellström:

- At sælge mobiltelefondelen er lettere sagt end gjort. Jeg har ikke set nogen hvid ridder, som er parat til at redde os. Det må vi klare selv. Så kan vi altid diskutere, om vi skal finde nogen at samarbejde med for at styrke os til fremtiden.

Ifølge Dagens Industri taber Ericsson i øjeblikket 112 millioner svenske kroner hver dag på selskabets mobiltelefondel.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

I JP/Politikens Hus har aviserne afsluttet forhandlingerne om afskedigelser, og samtidig er opsigelser blevet annonceret på flere andre adresser i Mediedanmark. En længe ventet aftale med Netflix landede, og i Norge er en global podcasttrend, som DR følger tæt, blevet tydelig. Få overblikket her.

Klumme: Censur af sociale medier styrer mod at været reguleret af annoncører

Der er de seneste år er der taget flere skridt mod en privatisering af reguleringen af ytringsfrihed på platforme, vi oplever som digital infrastruktur for den offentlige samtale. Det seneste træk, hvor annoncører boykotter Twitter, peger i retning af, at nu bliver grænserne også sat af virksomheder, skriver Uffe Gardel.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs