MediaWatch

Danisco satser på e-business

Danisco tager nu et afgørende skridt ind på markedet for e-handel på business-to-business markedet. Det sker ved, at virksomheden bliver en del af den internationale Internet markedsplads ved navn CPGmarket.com, hvor CPG står for Consumer Packaged Goods. Det har Danisco meddelt i en pressemeddelelse.

CPGmarket.com er blevet etableret af en række giganter inden for området for fødevare-ingredienser, herunder virksomheder som Danone, Henkel og Nestlé. Lanceringen af markedspladsens aktiviteter skete så sent som i oktober måned og samtidig hermed blev en række yderligere koncerner inviteret til at deltage i projektet, herunder Danisco.

Jan Sindesen, direktør for Danisco's ingredienssektor, peger på, at Danisco ved at deltage i markedspladsen har taget et kæmpe skridt frem mod en ny måde at drive forretning på. Han henviser til, at CPGmarket.com er en af de førende markedspladser, hvilket giver Danisco enestående muligheder for at eksponere Danisco og Danisco's varer.

- Danisco vil ikke sidde tilbagelænet og vente på, at verden omkring os ændrer sig. Investeringen ved at deltage i CPGmarket.com giver os en chance for at være med til at tilpasse markedspladsen, så at den passer bedst muligt til vores forretning, siger Jan Sindesen.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

Se flere jobs