MediaWatch

Lys fremtid for Nokia

Ifølge nye udtalelser fra Nokia's koncernchef, Jorma Ollila, forventer Nokia således en vækst på 25-35 procent pr. år frem til og med 2003, skriver ekonomi24.se. -I mobilverdenen venter vi fortsat på det bedste, lyder det fra Ollila på en konference i London.

Nokia baserer sine vækstprognoser på, at selskabet dels er godt positioneret med henblik på at blive markedsledende inden for mobile e-forretninger og dels har lanceret et spareprogram, som skal sænke omkostningerne med en milliard euro (cirka 7,5 milliarder kroner) om året. Det skal blandt andet ske ved, at Nokia selv bliver en e-handels virksomhed, hvor indtægtsstrømmene i vidt omfang generes via "e-mode", som Nokia kalder det.

Hertil kommer at Nokia har øget forventningerne til stigningen i antallet af kunder og nu regner med at nå op på en milliard abonnenter i løbet af første halvår af 2002. Samtidig regner Nokia med, at der på verdensplan bliver flere mobilterminaler end PC'er med Internet opkobling allerede i 2002.

Meldingerne fra Nokia havde ved middagstide sendt selskabets aktier op med over 20 kroner til kurs 447 kroner. Samtidig var der en afsmittende virkning på Ericsson, hvis aktier også fik et løft.

Mere fra MediaWatch

Tidligere Loud-direktør lancerer nyhedspodcast

Pengene til lanceringen af projektet er de tre måneders løn, som Rasmus Mark Pedersen fik efter at være blevet fyret fra det tidligere Radio Loud. Om et halvt år skal podcasten have økonomi til at ansætte flere medarbejdere.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs