MediaWatch

Cisco fastholder målsætning

Ciscos administrerende direktør, John Chambers, forsikrer analytikerne om, at selskabets forventninger til såvel vækst som opkøb af andre selskaber fastholdes. Han ser i den forbindelse en opbremsning i den økonomiske vækst, som et muligt afsæt mod opfyldelsen af planerne for yderligere investering, samt en øgning af selskabets opkøb, skriver CNN.

Cisco, der alene i år har enten opkøbt eller købt sig til andele i 21 selskaber, vil heller ikke i fremtiden gå af vejen for at opkøbe mindre konkurrenter. Chambers siger, at denne fremgangsmåde vil blive fastholdt, og at det er nemmere og billigere at gøre disse opkøb på et tidspunkt, hvor priserne er i bund.

Selskabet vil sandsynligvis i forsøget på at stimulere brugen af netværk samt på sigt øge efterspørgslen på dets traditionelle produkter, der er rettet mod store virksomheder samt teleselskaberne, introducere nye netværksprodukter til forbrugerne.

Chambers slår fast, at Cisco fastholder den årlige vækstrate i omegnen af 50 til 60 procent, men ønsker derudover ikke at kommentere selskabets regnskab herunder indeværende andet kvartal, der slutter i januar.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

Se flere jobs