MediaWatch

Ny fokus på Internet loyalitet

At få kunder til at vende tilbage til virksomhedens website er en afgørende forudsætning for succes for enhver form for handel via Internettet. Af samme grund er det ifølge rådgivningsfirmaet Stig Jørgensen & Partners vigtigt for e-handels virksomheder at udarbejde og gennemføre en loyalitetsstrategi. Og netop spørgsmålet om, hvad der skaber loyalitet på Internettet, er nu blevet emnet for et forskningsprojekt med Stig Jørgensen & Partners som initiativtager, skriver Erhvervsbladet.

Forskningsprojektet skal løbe over 12 måneder og gennemføres i samarbejde mellem forskellige danske og udenlandske forskere, som skal undersøge, hvilke faktorer der skaber loyalitet på Internettet. Via projektet etableres en pulje af viden, som kan anvendes, når e-handels virksomheder enten begynder deres virksomhed på Internet, eller når Internet strategien skal justeres.

Adm. direktør hos Stig Jørgensen & Partners, Jesper Elling, betragter e-loyalitet på Internettet som et spørgsmål om liv og død for virksomhederne og henviser til, at det er virksomhedens evne til at skabe loyale og lønsomme kunderelationer, som driver netvirksomhedernes bundlinie. -At drive netvirksomhed uden en loyalitetsstrategi er som at køre bil med bind for øjnene, udtaler Jesper Elling.

Mere fra MediaWatch

Google strammer grebet om kreative forsøg på at tracke brugere

Techselskabet bygger videre på sit kommende bolværk i beskyttelsen af brugernes privatliv og færden på nettet. Konkurrencemyndigheder i Storbritannien har samtidig indledt undersøgelse af, om det sender en endnu større del af annoncemarkedet i Googles hænder.

Debat: Folketinget vender det døve øre til lyd

Fair betaling for indhold og kampen med techgiganterne er højaktuelle dagsordener hos politikere og i Kulturministeriet. Men podcasting er efterladt på perronen, skriver formand for Center for Podcasting, Søren Brunsgaard, i dette debatindlæg.

Seneste nyt

Se flere jobs