MediaWatch

Telia åbner bredbåndsring

Telia International Carriers har gennem det sidste år arbejdet på at etablere et skandinavisk bredbåndsnet, Scandinavian Ring, som løber mellem de skandinaviske hovedstader. Allerede fra første dag, vil Telia International Carrier have ni millioner kunder i ringen, som alle er internationale teleoperatører, og flere er på vej.

Dermed har Telia allerede kunder nok til at det fiberoptiske net er lønsomt, og aftaler på omkring 20 år sikrer, at nettet også er lønsomt på længere sigt.

Scandinavian Ring er et samarbejdsprojekt mellem Telia International Carrier og Skanova, der er Telia-koncernens nyetablerede netudbyder i Sverige. Nettet er en del af Telia International Carriers globale net, Viking Network. Backbonenettets transmissionsteknik er udviklet af Lucent Technologies, og den bygger på informationsoverførsel med laserlys i forskellige farver, også kaldet DWDM-teknik.

Ifølge Lars Rydin fra Telia International Carrier tror Telia på et åbent marked for datatransmission, og at det er muligt at tjene penge på hele værdikæden. Det er derfor essentielt for Telia at være først med sit eget netværk på hjemmemarkedet, hvis selskabet skal blive et af de førende carrier i Europa.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Salg af Chapter, sparerunde hos Sjællandske, nyt fra magasinbranchen samt forhandlinger i produktionsbranchen er blandt de større sager, der rullede ind i ugens løb i Mediedanmark. Få et overblik med denne uges briefing.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs