MediaWatch

Ofir forventer mere end kvart milliard

Fra den 5. december til og med den 7. december udbyder Ofir således 3,5 millioner nye aktier med en udbudskurs på 75 kroner pr. aktie. Hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel efter aktierne, har Søndagsavisen givet lov til, at der kan sælges yderligere 700.000 aktier.

Hvis projektet lykkes, vil Ofir samlet hente 315 millioner kroner. Ofir's aktier forventes optaget til notering på Københavns Fondsbørs den 8. december og forventes ligeledes at indgå i Fondsbørsens KVX-indeks fra denne dato.

-Børsnoteringen og optagelsen af Ofir i Fondsbørsens KVX-indeks vil bekræfte, at Internettet er en del af fremtidens jobformidling. Vi ser et marked i kraftig vækst, og vores lange erfaring i formidling af jobannoncer og rekrutteringssystemer til private og offentlige virksomheder gør os bedre rustet til at ekspandere virksomheden, således Ofir's administrerende direktør Jørgen Wittenkamp.

Ofir's danske websted har et månedligt trafiktal på over 40 millioner sidevisninger fra cirka 750.000 unikke besøgende. Herudover har Ofir-koncernen datterselskaber i Danmark, Sverige, Tyskland, England og Frankrig.

Mere fra MediaWatch

Medie: Regeringen lægger op til ny filmforpligtelse

I et aftaleudkast til de afsluttende forhandlinger om medieforliget fremgår det ifølge Finans, at DR og TV 2 på ny kan blive underlagt den såkaldte filmforpligtelse. Den blev ellers afskaffet i 2018, men siden har filmbranchen kritiseret udviklingen.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs