MediaWatch

Lucent planlægger masseafskedigelser

Selskabet, der i det forløbne år er blevet ramt af en række skuffende indtjeningsresultater, planlægger nu en gennemgribende rationaliseringsrunde. Ifølge analytikere vil det kunne koste knap 10,000 medarbejdere deres job, skriver CNN.

Rationaliseringerne vil ramme såvel ledelsen som de menige medarbejdere og ifølge Bill Price, talsmand for Lucent, har selskabet allerede afskaffet 240 økonomi -og human ressource stillinger i denne måned.

Price understreger dog, at man endnu ikke har fastsat, hvor mange der vil blive afskediget i hele selskabet. Han siger i den forbindelse, at man forventer de fleste jobnedskæringer vil komme i form af almindelig opslidning.

Samtidig med masseafskedigelserne har Lucent lanceret nye tiltag, der skal søge at holde på de bedste medarbejdere. Dette skal blandt andet ske ved, at give de enkelte managere flere muligheder for at uddele frynsegoder såsom aktieoptioner og kontante bonusser.

Aktiekursen i Lucent nåede sit laveste i to år efter at selskabet for fjerde gang i år måtte meddele, at indtjeningen ikke ville møde forventningerne.

Selskabets aktie sluttede i gårdsdagens handel på New York Stock Exchange (NYSE) 31,3 cent højere i kurs 24,44. Stigningen svarer til en procentvis fremgang på 1,3.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs