MediaWatch

E-bøgerne lander i Danmark

Landets største bogforlag, Gyldendal, lancerede mandag formiddag en række e-bøger skrevet af nogle af vore mest betydningsfulde forfattere med blandt andet Hanne-Vibeke Holst, Klaus Rifbjerg, Ib Michael og erhvervsmanden Lars Kolind i spidsen.

Gyldendals nye eBooks udgives på formatet Microsoft Reader, et program, som er udviklet til at gøre læsning på PC, bærbar computer eller lomme-pc lige så indbydende, som når man læser en trykt bog. Dertil kommer en række nye muligheder for at markere, kommentere og søge i teksten.

Samtidig med at de nye e-book udgivelser udbydes på internettet (www.gyldendal.dk)vil en række af de nye titler på forhånd være lagt på HP's nye Pocket PC'er Jornada 545, som tilbydes gennem en række førende boghandlere til en reduceret pris. Udover at være e-book reader fungerer de små Pocket PC'ere også som outlook-kalender med kartotek, regneark, e-mail, tekstbehandling, opgaveliste og mp3-afspiller.

- E-book markedet er stadig nyt, men det har fået en flyvende start med opbakning fra de helt store spillere, herhjemme nu også Gyldendal. De første prognoser fra Andersen Consulting siger, at e-bøger i løbet af få år kan komme til at udgøre 10 pct. af det totale internationale markedet for voksenbøger med et salg på 2,3 milliarder dollars, siger HP's administrerende direktør Jørgen Bardenfleth.

Mere fra MediaWatch

Filmskolens nye rektor: Meget af konflikten er løst

Meget af den konflikt, der var årsag til problemerne på Den Danske Filmskole er allerede løst, lyder det fra skolens kommende rektor, Tine Fischer, der samtidig ser det som afgørende at skolen åbner sig mere for omverden.

Briefing: Ugen i mediebranchen

Jysk Fynske Medier investerer i lokaljournalistiske satsninger, kulturminister opfordrer til at slå koldt vand i blodet, når det gælder udsigten til forhandlinger om et nyt medieforlig, og regnskabstal var der fra bl.a. JP/Politikens Hus, Zetland og A4 Medier. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste nyt

Se flere jobs