Maconomy oplever vækst i USA

MediaWatch

Maconomy, leverandør af integrerede e-business løsninger til automatisering af servicevirksomheder, meddeler på baggrund af en omsætningsstigning på over 200 procent i de første ni måneder af 2000 i USA, at virksomheden har udnævnt industriveteranen James Goetsch til direktør for de nordamerikanske aktiviteter.

James Goetsch skal rapportere til Maconomys øverste chef og driftsansvarlige, James R. Bensman.

- Da vi oplever så stor succes på det amerikanske marked, glæder det os meget at kunne styrke virksomheden i Nordamerika med en så erfaren leder. James har allerede været med til at skabe ekstraordinær stor vækst hos SAP og Baan. Denne erfaring vil komme Maconomy til gode i takt med, at vi ekspanderer på det amerikanske marked, siger James R. Bensman.

Ledelsen i den danske softwarevirksomhed Maconomy besluttede i sidste uge at droppe planerne om at blive noteret på Nasdaq.

Efter at Maconomy i flere omgange havde meldt ud, at de ønskede at blive noteret på den amerikanske IT-børs Nasdaq, stod det i sidste uge klart, at Maconomy alligevel ikke vil gå den vej. I stedet bekendtgjorde Maconomy, at børsintroduktionen skal foregå på Københavns Fondsbørs.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også