MediaWatch

Salgsboom hos Amazon

Amazon kunne i går fremvise et kvartalsregnskab, hvor underskuddet var mindre, end analytikerne havde forventet. Det skyldes, at fremgangen i salget har været større end forventet, skriver CNN.

Resultatet er ensbetydende med en fornyet tro hos analytikerne på, at Amazon er på vej mod et overskud - på et tidspunkt. Det er især salget af elektronik-varer, som har været større end forventet.

Amazon's tab i tredje kvartal - hvis der ses bort fra fusionsrelaterede og andre særlige omkostninger - var på 68 millioner dollar eller 25 cent pr. aktie, hvilket var væsentligt mindre end det tab på 33 cent pr. aktie, som analytikere havde forventet. I samme periode sidste år var Amazon's tab på 79 millioner dollars svarende til 26 cent pr. aktie.

Trods fortsatte tab hos Amazon vurderes regnskabet som positivt, fordi Amazon samtidig har formået at skrue salget godt i vejret. Omsætningen steg således i tredje kvartal til 637,9 millioner dollar, hvilket dels er en stigning fra 355,8 millioner dollar i samme periode sidste år og dels er væsentligt over det af analytikerne forventede salg på godt 598 millioner dollar.

Mere fra MediaWatch

Komponist er ny forperson i Koda

Koda har manglet en forperson siden generalforsamlingen i april, men nu er det meldt ud, at den tidligere næstforperson i organisation overtager rollen.

Top 20: DR vinder overlegent tv-slaget om søndagsseerne

Tv-serie om den tidligere statsminister Jens Otto Krag og hans hustru Helle Virkner sidder solidt på førstepladsen over de mest sete udsendelser i den forgangne uger på flow-tv. Kun ét andet program fik over en halv mio. seere.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs