MediaWatch

Excite møder markedsforventning

Selskabet, der opererer som udbyder af højhastigheds internetadgang, meddelte således et pro forma tab på 41,6 millioner dollar svarende til et tab på 10 cent per aktie. Til sammenligning var tabet i fjor på 4,2 millioner dollar lig med et tab på en cent per aktie, skriver CNN.

Resultatet lå fuldt ud på linje med hvad der var forventet. Selskabets samlede indtægter steg 51 procent fra 112,6 millioner dollar i fjor til 169,9 millioner i år. Dette var samtidig en stigning på otte procent i forhold til forrige kvartal. Excite meddelte samtidig med regnskabstallene, at tabet for det kommende fjerde kvartal ville blive større end hidtil antaget. Baggrunden er en aggressiv ekspansionsplan.

Ifølge George Bell, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Excite, har selskabet oplevet en hidtil uset interesse for og kendskab til bredbåndsservices, hvilket har ansporet selskabet til at satse aggressivt for at sikre sig et afkast af denne trend.

Excites offentliggørelse, der fandt sted efter den amerikanske børs lukketid, fik selskabets aktie til at stige i den udvidede åbningstid. Aktien steg fra kurs 10,12 til kurs 11 for derefter at falde tilbage til en lukkekurs i 10,18 svarende til en fremgang på 12 cent i forhold til gårsdagens kurs.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs