MediaWatch

Tele Danmark tror på IP-telefoni

Strategisk samarbejde om markedsføring og kundeservice er nogle af de områder, som Tele Danmark og Cisco kaster sig ud i med en kontrakt, der allerede er synliggjort af to fælles IP-laboratorier. Her vil kunderne kunne opleve funktionaliteten i de løsninger, man overvejer at investere i, og få testet kompatibilitet mellem IP- og traditionelle telefonsystemer.

En stor del af de danske virksomheder vil i de kommende år kappe de interne telefonlinier og i stedet bruge datanetværket til telefoni. Det vil betyde kontante besparelser for virksomhederne at skifte til den nye IP-telefoni, som teknologien kaldes.

Men virksomhederne behøver ikke skifte hele telefonsystemet fra den ene dag til den anden. I de nye fælles test-centre kan interesserede prøve det gamle udstyr af i samspil med nye IP-baserede løsninger. Det giver virksomhederne mulighed for at planlægge et trinvist skift fra traditionel telefoni til en IP-løsning.

En ny undersøgelse fra den internationale analysevirksomhed IDC viser, at IP-telefoni i Danmark vil blive 40-doblet i løbet af de kommende år.

Tele Danmark Kommunikationsløsninger har sammen med Cisco Systems oprettet to IP-laboratorier, hvor virksomheder kan teste både den nye IP-teknologi og samspillet mellem IP-løsningerne og det eksisterende udstyr i virksomheden. Derved undgår danske virksomheder at købe katten i sækken.

Tele Danmark og Cisco forsøger nu at fjerne usikkerheden og myterne om IP-telefoni. Gennem formaliseret samarbejde er der etableret to proof-of-concept laboratorier, hvor virksomhedskunder vil få mulighed for at opleve IP-telefoni - og hvor man ikke bliver udsat for sterile telefonløsninger. Laboratoriernes fornemste opgave vil nemlig blive at give kunderne mulighed for at teste ikke blot dét, de står over for at skulle investere i, men også samspillet mellem en IP-løsning og den eksisterende telefoniløsning.

Dermed kan virksomhedskunder på forhånd sikre sig, at nye og gamle systemer kan eksistere side om side, og at overgangen til IP-telefoni kan foregå i overensstemmelse med virksomhedens egne udviklingsplaner.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

I JP/Politikens Hus har aviserne afsluttet forhandlingerne om afskedigelser, og samtidig er opsigelser blevet annonceret på flere andre adresser i Mediedanmark. En længe ventet aftale med Netflix landede, og i Norge er en global podcasttrend, som DR følger tæt, blevet tydelig. Få overblikket her.

Klumme: Censur af sociale medier styrer mod at været reguleret af annoncører

Der er de seneste år er der taget flere skridt mod en privatisering af reguleringen af ytringsfrihed på platforme, vi oplever som digital infrastruktur for den offentlige samtale. Det seneste træk, hvor annoncører boykotter Twitter, peger i retning af, at nu bliver grænserne også sat af virksomheder, skriver Uffe Gardel.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs