Det eneste der kræves fra de halvanden million danskere, der i dag har en mobiltelefon hos Tele Danmark, er, at kunderne udskifter deres nuværende SIM-kort i telefonen med et nyt, som indeholder en chip med større regnekraft og større hukommelse.
Dermed kan den nye chip forsynes med EDB-programmer, der gør sikker betaling mulig. Det nye SIM-kort indeholder den nyeste version af SIM-tool-kit, som er en standard for chipkort til mobiltelefoner.
- To tredjedel af danskerne har en mobiltelefon, og vi gør det nu enkelt, brugervenligt og sikkert at betale regninger med den, siger Klaus Rasmussen, direktør i Tele Danmark Mobil. Tele Danmark forhandler i øjeblikket med en række banker og forventer at have de første aftaler klar i løbet af få måneder.
Applikationen, der gør bankforretninger via SMS mulig, kommer til at ligge på den enkelte banks server, så alle oplysninger konstant er opdaterede. Sikkerheden, når man skal flytte penge eller betale girokort, er fuldt på højde med anden banksikkerhed.
Mere fra MediaWatch
Radio- og podcastplatforme håber på mere fair konkurrence med ny støttemodel
Public Service Puljen og Innovationspuljen bliver åbnet for, at der kan søges støtte til lyd - og det er et vigtigt skridt, lyder det fra en række lydproducenter. Mens Podimo ”helt sikkert” vil søge, afventer Radio ABC og Zetland de endelige støttekriterier. Egmont ser nyt forretningspotentiale i aftalen.