MediaWatch

København base for irsk IT

To irske software virksomheder har åbnet kontorer i København som base for deres ekspansion i de nordiske lande og i Baltikum området, skriver Børsen. De to irske IT-firmaer er Managed Solutions Corporation, leverandør af software til den finansielle sektor, og Soft Co, der er en global udbyder af e-business systemer.

Ifølge Michael Kelly, administrerende direktør i Managed Solutions Corporation, skyldes valget af København, at den ligger tæt på både Irland og England. Derfor mener han, at den danske hovedstad er den ideelle "gateway" til det øvrige Skandinaviske og Baltiske marked. Han pointerer dog også, at valget af København skal ses i lyset af muligheden for at få "meget kvalificeret arbejdskraft".

I forbindelse med lanceringen af de to irske IT-firmaers indtog i Danmark er den irske minister for international handel Tom Kitt kommet til Danmark sammen med en større irsk erhvervsdelegation bestående af 25 topfolk fra 17 førende virksomheder indenfor den tekniske sektor. Det er meningen, at de i dag skal mødes med 70 danske og svenske virksomheder på Radisson SAS Scandinavia Hotel i København senere i dag.

Mere fra MediaWatch

Norsk DR-pendant stopper aktivitet på Facebook

Den offentlige samtale bliver ikke løftet nok i kommentarspor på Facebook til, at det vejer op for de store omkostninger forbundet med at moderere debatten, mener nyhedsredaktør på norges public service broadcaster NRK.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs