MediaWatch

Gift for IT-aktierne

Hvor IT-aktierne før de store kursfald i april og maj i vidt omfang blev kursfastsat udfra forventninger om stor indtjening i fremtiden, så får profitwarnings fra de store selskaber i dag alarmklokkerne til at ringe hos investorerne med store kursfald til følge.

Nasdaq-indekset er faldet med mere end 20 procent i september måned. Alene i den første uge i oktober faldt Nasdaq med 8,5 procent, og indekset ligger nu på sit laveste niveau i fire måneder - i 3337,07 mandag aften.

Kursdykkene er kommet oven i investorernes prompte reaktion på de såkaldte profitwarnings, som er advarsler om faldende indtjening fra selskaberne. Først på banen for et par uger siden var verdens førende computerchip udbyder Intel. Og i sidste uge er blandt andet Apple og senest Dell computers fulgt efter.

Intel fik umiddelbart efter advarslen kappet 20 procent af kursen i Nasdaq børsens udvidede åbningstid. Apple har sammen med en række af andre aktier i IT-sektoren fået halveret aktiekursen.

Lektien af de drøje hug er klar. Når der sættes spørgsmålstegn ved forventningen om de høje fremtidige vækstrater, som aktierne er prisfastsat efter, så tager investorerne de mere kortsigtede briller på og barberer en ordentlig bid af aktiekursen. Der er grænser for, hvad man bør betale for vækst. Især usikker vækst.

De drøje hug kan også ses som et udtryk for, at markedet i høj grad er begyndt at prisfastsætte New Economy aktier som Old Economy aktier. Price/Earnings værdifastsættelse, der før kursfaldene i april og maj nærmest var dømt ude i forhold til at bedømme internetaktierne, har fået sin renæssance. Indtjeningen på kort sigt betyder noget. Og jo lavere indtjeningen er i dag, desto højere krav skal der stilles til den fremtidige indtjeningsvækst.

Den mere sobre tilgang til værdifastsættelse af New Economy-aktierne har ført til en udbredt anvendelse af peg-nøgletallet ( price/earnings-to-growth ). Her sættes det, der betales for en andel i næste års indtjening, i forhold til den forventede gennemsnitlige indtjeningsvækst i de kommende 5 år.

PEG-nøgletallet kan i vidt omfang være med til at sikre investor at købe vækst til en fornuftig pris. Tommelfingerreglen er her, at aktier med en peg-værdi, der nærmer sig 1, er værd at gå efter. Når peg-værdien bliver 1, så er den forventede indtjeningsvækst (over de kommende 5 år) lig med P/E. Sagt med andre ord "efter peg-metoden" kan investor sagtens tillade sig at købe aktier med tårnhøje P/E-værdier, hvis han også mener at kunne tillade sig at indiskkontere tilsvarende tårnhøje forventninger til indtjeningsvæksten.

Mere fra MediaWatch

Medieklummen: Rapporter peger på flere triste nyheder for journalister

Flere fravælger at læse nyheder, unge mennesker opsøger dem ikke aktivt, og sociale medier har overhalet nyhedsmedier som hovedkilde for de unge til nyhederne. Branchen står med et tiltagende framenteringsproblem, og vi bliver nødt til at tale om det, lyder det fra Uffe Gardel, der har ført pennen i denne uges medieklumme.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs