MediaWatch

Telefónica planlægger mobil IPO

Ifølge en rapport offentliggjort i Financial Times vil den spanske udbyder sælge 10 til 15 procent af sin mobilenhed Telefónica Móviles i form af en initial public offering, IPO. Handlen forventes at kunne indbringe i omegnen af 7,9 milliarder dollar, skriver CNN.

Selskabet, der regner med at udbyde aktierne på Mercado Continuo "det fortsatte marked", de fire spanske børser samt New York børsen, har indføjet en såkaldt "green shoe option" i handlen. Denne åbner op for mulighed for at sælge yderligere aktier, såfremt efterspørgslen er væsentligt højere end udbuddet.

Ifølge Telefónica steg dets mobilenhed Móviles' halvårsresultat før skat med 34,6 procent. Baggrunden var en kundetilgang på godt 2 millioner, hvilket var en stigning på 46 procent i forhold til året før.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

Se flere jobs