MediaWatch

Megafon : Nejsiden vinder terræn

Ifølge den seneste prognose der er foretaget på baggrund af interview af 6297 personer, bliver det et nej til ØMU'en. Nejsiden har ifølge prognosen der er offentliggjort klokken 14 udbygget sit forspring og kan således mønstre 52,5 procent af vælgerne, mens jasiden må tage til takke med 47,5 procent.

Der synes dermed at tegne sig et klart billede i retning af en afvisning af den fælles mønt. En tidligere prognose udarbejdet i morges af Megafon for TV2 viste noget nær dødt løb mellem de to sider, dog med et mindre forspring på 2 procent i nejsidens favør. Således ville 46 procent af de adspurgte stemme nej mens 44 procent ville stemme ja. 10 procent vidste endnu ikke hvad de ville stemme.

Forskellen mellem de to sider er siden søndag og frem til afstemningen i dag snævret betydeligt ind. I søndags var forskellen 8 procent i nejsidens favør og det har været jævnt faldende frem til i går, hvor de to sider stod lige.

Den offentliggjorte prognose har en usikkerhedsmargin på 3 procent.

Mere fra MediaWatch

Top 20: To premierer strøg til tops

En sæsonpremiere på DR1 og en programpremiere på TV 2 trak flest seere til flow-tv i sidste uge, mens DR's seneste søndagsdrama havde det sværere.

Seneste nyt

Se flere jobs