MediaWatch

GM forbereder e-offensiv

Ifølge Rick Wagoner, der er chief executive hos GM, har indledende tests af indkøbssystemet TradeXchange vist, at de europæiske transaktioner kan reduceres med 20 procent, skriver Financial Times. GM køber årligt ind for 15 milliarder dollars i Europa.

TradeXchange er et auktionsbaseret online-system til styring af indkøb fra underleverandører. Meningen er at TradeXchange-systemet skal udskiftes til næste år med systemet Covisint, som er et joint venture mellem Ford, GM og DaimlerChrysler.

Som et led i den udvidede brug af Internettet i forskellige afskygninger planlægger GM desuden at lancere websitet GMBuyPower, som sammenligner bilpriser, forhandlere og specifikationer overfor kunder i Frankrig og Holland. GMBuyPower har allerede succes i Tyskland og Storbritannien, og planen er at konceptet skal findes i 16 lande inden årets udløb.

GMs øgede fokus på Internettet omfatter desuden en europæisk lancering af OnStar Telematics systemet, som er et in-car system til navigation, webbaseret service i forbindelse med uheld og e-mail.

Mere fra MediaWatch

Top 20: To premierer strøg til tops

En sæsonpremiere på DR1 og en programpremiere på TV 2 trak flest seere til flow-tv i sidste uge, mens DR's seneste søndagsdrama havde det sværere.

Seneste nyt

Se flere jobs