MediaWatch

FCK skal drive egen TV-kanal

FCK har indgået en samarbejdsaftale med TV-selskabet Euromedia, der står bag DK4, TVbio+ og Moviebox. Det er endnu uvist hvilken kanal FCK's udsendelser skal placeres på, men kanalen skal ikke vise Faxe Kondi Liga kampe.

- Det er vigtigt for os at pointere, at så længe TV-aftalen mellem TV3 og DBU/Divisionsforeningen, herunder F.C. København, er i kraft, er der tale om udsendelser, der ikke kolliderer med de rettigheder, der administreres af DBU/Divisionsforeningen i henhold til aftalen med TV3, siger direktør Flemming Østergaard, FCK.

Fodboldklubben har allerede FCK-radio, som sender hver dag i København. FCK planlægger at udsende spillerportrætter, informationer fra F.C. København Fan Club, optakt til fodboldkampe, herunder interviews med spillere og trænere, samt begivenheder og events, der vedrører F.C. København og Parken.

Fredag sender DK4 et program, hvor det nye FCK-TV præsenteres nærmere.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Børsen undersøger mulig coronasnyd i egne rækker, lovforslag om ændring i ophavsretten debatteres og der er landet et væld af rapporter om mediers vilkår. Få overblik over ugens vigtigste begivenheder i Mediedanmark her.

Seneste nyt

Se flere jobs