MediaWatch

Hurtig vækst i Basisbank

Den hurtige vækst i antallet af kunder er ensbetydende med, at Basisbank på kun to uger har opfyldt bankens målsætning for de første seks måneder. Dermed vokser Basisbank for øjeblikket 10 gange hurtigere end for eksempel Jyske Bank, som tiltrækker 1000 nye kunder om måneden. Det skriver Jyllands-Posten. Direktør John Carlsen er meget tilfreds med udviklingen og siger: - Vi har indledt en mindre revolution i den danske finanssektor.

Efter John Carlsens opfattelse er det de lave renteavancer hos Basisbank, som er grundstammen i den hurtige succes. Imidlertid har over 90 procent af de nye kunder valgt at oprette en lønkonto, hvilket ifølge John Carlsen viser, at folk ikke kun er ude efter at kunne opnå billige lån. Basisbank tiltrækker hovedsageligt et yngre publikum, men kunderne spænder dog over en aldersgruppe fra 25 til 72 med en foreløbig gennemsnitsalder på 35. Endvidere udgør kvinder en ikke uvæsentlig del af de nye kunder, siger banken.

Basisbank har valgt på nuværende tidspunkt ikke at tilbyde egne billån, men på baggrund af en massiv efterspørgsel fra kunderne, overvejer banken nu at tilføje denne ydelse til bankens øvrige ydelser - dog kun hvis det kan ske på konkurrencedygtige vilkår, tilføjer John Carlsen.

Mere fra MediaWatch

Aller Media-topchef om nedlæggelse af printmagasin til unge: "Tiden er moden"

Næste år ville ”Vi Unge” som printmagasin være fyldt 60 år. Men fra årsskiftet er den trykte version af magasinet til teenagepiger fortid. Topchef i Aller Media kalder det en ”meget logisk beslutning” og forklarer samtidig, hvad der ligger bag en række andre, større ændringer i Aller Medias redaktionelle setup.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs