MediaWatch

Afdæmpet vækst i USA’s e-handel

Analysefirmaet Jupiter Communications vurderer, at julesalget i USA vil nå et niveau på 11,6 milliarder dollars, hvilket vil være en fremgang på 66 procent i forhold til julesalget i 1999. Imidlertid er det en fremgang, som ikke kan måle sig med fremgangen fra de to foregående år, hvor stigningerne lå på henholdsvis 126 procent og 210 procent.

Jupiter peger på, at der efter deres opfattelse især er to forhold, som er årsag til den afdæmpede vækst. For det første er e-handelen ved at modnes. Det betyder, at e-handelen efterhånden har nået et så stort niveau, at det er vanskeligt at blive ved med at opnå kraftige vækstrater. For det andet er der fortsat følgevirkninger af Internet krisen fra foråret, hvilket blandt andet medfører, at e-butikkerne bruger færre penge på markedsføring.

Jupiter anbefaler e-butikkerne at fokusere deres markedsføring på "relevante markeder", det vil sige mod de brugere, som vil være mest tilbøjelige at købe de enkelte e-butikkers produkter. Markedsføring mod massemarkedet, som tidligere er blevet anvendt af e-butikkerne i stor stil, er efter Jupiters opfattelse ikke vejen frem for en omkostningsbevidst e-butik.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Børsen undersøger mulig coronasnyd i egne rækker, lovforslag om ændring i ophavsretten debatteres og der er landet et væld af rapporter om mediers vilkår. Få overblik over ugens vigtigste begivenheder i Mediedanmark her.

Seneste nyt

Se flere jobs