En europæisk undersøgelse foretaget af det amerikanske konsulentfirma AMS (American Management System) viser, at af i alt 131 adspurgte topledere var kun 14 procent "meget tilfreds" med de e-business projekter, som deres virksomheder havde gennemført. Ifølge undersøgelsen skyldes det bl.a., at virksomhedernes e-business projekter sættes i værk uden tilstrækkelig planlægning og forbederelse.
Direktør for AMS i Europa Nick Rowley udtaler om undersøgelsen:
- På trods af at udgifterne til e-business projekter løber op i millioner af euro, tyder undersøgelsen på, at i kapløbet om at skabe sig plads på online markedet foretages der investeringer uden omhyggelig planlægning, uden tilstrækkelige forudgående undersøgelser og uden fastsættelse af succes kriterier - elementer som plejer at være faste bestanddele af ethvert projekt i en tilsvarende størrelsesorden.
Undersøgelsen viser endvidere, at der er en klar sammenhæng mellem planlægning og en vellykket e-business satsning. De virksomheder, som udarbejder en business case for deres e-business projekter har nemmere ved at leve op til projektets målsætninger og er oftere forud for deres investeringsplan. Virksomheder med vellykkede projekter har typisk arbejdet med disse i to år eller mere og evaluerer løbende projekternes forløb.
Undersøgelsen er foretaget i virksomheder med en omsætning på mindst 100 millioner euro i England, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Benelux-landene og de skandinaviske lande.
Mere fra MediaWatch
Briefing: Ugen i mediebranchen
Udsigt til et smalt medieforlig, en ny fiktionsstrategi fra DR, friske tal fra Jysk Fynske Medier og Information, et vaklende flertal for kulturmoms, Heartbeats mister sin direktør, og en statslig styrelse beskyldes for ulovlig deling af artikler. Få et overblik over Mediedanmark med ugens briefing.