MediaWatch

EU godkender Telias portal-venture

Under henvisning til, at venturet imellem de to selskaber ikke vil kunne skade konkurrencesituationen på de Internet-relaterede europæiske markeder har EU-kommissionen sagt god for samarbejdet.

Kommissionen begrunder sin accept med, at venturet befinder sig på det hastigt voksende svenske marked, og at det ikke har nogen form for eksklusivaftaler med Telia, hvilket dermed fjerner risikoen for en eventuelt monopolagtig stilling, skriver IDG.

De to selskaber offentliggjorde i februar deres planer om et mobilt Internet service joint-venture bygget op omkring Oracles Portal-to-Go koncept. I maj sidste år lanceredes den operatøruafhængige portal Halebop.com. Portalen, der indtil nu har henvendt sig udelukkende til de svenske brugere af WAP og som fremtidigt tiltag 2G - anden generation - mobil-telefoni, vil fremover blive udviklet og fremført af ovennævnte venture, der har fået navnet Drutt.

Ifølge administrerende direktør Roland Svensson er det planen, at man med udgangen af i år vil introducere Halebop.com til henholdsvis Norge og Sverige. En yderligere europæisk ekspansion vil blive påbegyndt næste år.

Mere fra MediaWatch

Femina henter ny redaktør fra Berlingske

Digital nyhedsredaktør på Berlingske rykker til Femina, hvor hun bliver ny forsideredaktør og jourhavende som del af en journalistisk oprustning på aktualitetsstoffet på det Aller-ejede kvindebrand.

Kulturminister om regulering af sociale medier: Vi har sovet i timen

Regeringen er på vej med et lovforslag om regulering af ulovligt indhold på sociale medier. Det er led i en ambition om i højere grad at kunne stille techselsaber til ansvar for spredningen af indhold på deres platforme. Men der mangler et opgør med indhold, der er skadeligt uden at være ulovligt, lyder det fra kulturministeren.

Seneste nyt

Se flere jobs