MediaWatch

Tele Danmark Kabel-TV favorit til børsnotering

Opdelingen af teleselskaber i mindre selskaber for derefter at lade selskaberne børsnotere er en naturlig proces, som både Deutsche Telekom, Telefonica og France Telecom allerede har været igennem. Også svenske Telia har anvendt strategien med hensyn til kabel-TV selskabet Comhem. Formålet er blandt andet at gøre værdierne i de store telekoncerner mere synlige.

Hvis Tele Danmark går med planer om at følge sine europæiske kolleger og børsnotere et eller flere af sine selskaber, vil forretningsområdet for Kabel-TV uden tvivl trænge sig på som en af de første kandidater.

Tele Danmark Kabel-TV har en betydelig størrelse efter både nordisk og international målestok, men enheden har gennem flere år været præget af en række problemer. Der er fortsat problemer med regningsudsendelserne, brugerafstemningerne har ikke ligefrem været positiv PR for selskabet, og eventyret med sportskanalen og satsningen på programvirksomhed har kostet et trecifret millionbeløb.

Læs mere i nyhedsbrevet Mediawatch om digitale medier nummer 58, som udkommer i morgen fredag den 8. september 2000.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

Se flere jobs