MediaWatch

Telebranchen undviger øget konkurrence

For tre år siden blev det vedtaget ved lov, at teleselskaberne fra 1. januar 2001 skulle tilbyde kunderne, at de frit kunne flytte det gamle telefonnummer med over til et andet telefonselskab - den såkaldte totale nummerportabilitet. Det samme skulle gælde flytning af mobilnummer.

Loven har til hensigt at øge konkurrencen mellem teleselskaberne, og den risikerer at påføre teleselskaberne betydelige tab, da de ofte investerer store summer i at tiltrække nye kunder og få dem til at tegne et abonnement.

Teleselskaberne mener imidlertid ikke, at det er muligt at indføre nummerportabilitet indenfor den givne periode, og derfor vil de nu anmode Forskningsministeriet om at få forlænget tidsfristen for mobilområdet til 1. juli 2002, og total nummerportabilitet til april 2002, skriver Berlingske Tidende.

Ifølge direktør Ib Tholstrup fra brancheforeningen Telekommunikationsindustrien er det teknisk kompliceret at åbne for den ny flytningsmulighed, og det vil derfor være den bedste løsning for forbrugerne, hvis tidsfristen forlænges.

Konsulent Anders Hjort Jensen fra Forbrugerrådet finder det utilfredsstillende for forbrugerne og påpeger, at teleselskaberne hele tiden har kendt loven.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

Se flere jobs