MediaWatch

WorldCom køber Intermedia

WorldCom køber Intermedia for 3 milliarder dollar eller for 39 dollar pr. aktie og overbyder således rivalen, det internationale kabelselskab Global Crossing, der har budt 22 dollar pr. aktie.

Intermedia tilbyder telefoni og data servicer til mere end 90.000 forretninger og regeringskunder i USA og figurerer som en af de største uafhængige lokale teleoperatører. Selskabet tilbyder både lokal og langdistance service samt Internet- og dataservice gennem sit ejerskab af Digex, skriver CNN.

Set i lyset af WorldCom's øgede fokus på den hurtigt voksende internetforretning, virker strategien logisk, vurderer en analytiker. Digex har websider og andre webbaserede applikationer for mere end 550 kunder og har to datacentre i USA og et i England. Firmaet havde indtægter for 59,8 millioner dollar i 1999, men mistede 65 millioner dollar i løbet af skatteåret.

Mere fra MediaWatch

Joy Mogensen: Vi vil gå et skridt længere end EU kræver

Kulturminister Joy Mogensen (S) fortæller, hun vil give danske medier mulighed for kollektive forhandlinger med techkoncerner om betaling for indhold i podcasten Indslag, hvor hun også forklarer "misforståelse" om brug af hyperlink.

Nye Medier: Vi bliver overset i debatten om tech-betaling

For en række nye digitale medier er Google og Facebook en hjælp til at blive hørt og set, lyder det fra foreningen Nye Medier, der frygter, at et krav om betaling fra techplatforme til medierne, som de store mediehuse presser på for, kan ramme dem.

Seneste nyt

Se flere jobs