MediaWatch

Ny version: Tele Danmark ud af Telenordia

Sveriges fjerdestørste teleoperatør Telenordia kunne i går se sit ejerskab blive reduceret fra tre til to aktører, da det blev klart, at Telenor og British Telecom havde købt deres danske partner Tele Danmark ud.

Tele Danmark får 2,6 milliarder svenske kroner for aktieposten. Salget indbringer dermed en kapitalgevinst på næsten 2,3 milliarder svenske kroner, og gevinsten er skattefri, da Tele Danmark har ejet aktierne i over tre år.
Købet kommer dagen før Telenordias ansøgning om en af de fire svenske UMTS-licenser, og det har øget Telenors samlede investeringer i selskabet til to milliarder. Telenordia blev skabt i 1995 som modsvar på telealliancen Unisource, der bestod i et samarbejde mellem Telia, AT&T, Swisscom og KPN.

Telenordia er siden sin oprettelse vokset til at være Sveriges fjerdestørste telekomoperatør og tredjestørste fastlinieoperatør og har i dag godt 300.000 kunder.

Aftalen er endnu ikke endeligt underskrevet af parterne, men der foreligger en mundtlig aftale. Tele Danmark havde en tredjedel af aktierne i Telenordia, og de to købere erhverver hver halvdelen af den post. Fremover vil Telenordia være ejet ligeligt af Telenor og British Telekom.

Salget af aktieposten i Telenordia betyder, at Tele Danmark bliver fri af en række bindinger og begrænsninger i forhold de kommercielle aktiviteter på det svenske marked. Ejerskabet i Telenordia har betydet, at Tele Danmark hidtil kun har kunnet sælge data og telefoni gennem Telenordia.
- Vi har en klar kommerciel fordel i at frigøre os fra samarbejdet i Telenordia, så vi kan sælge vores egne kommunikationsløsninger til svenske virksomheder. Samtidig har vi fået en ganske pæn gevinst ud af salget af Telenordia, så vi synes, at det er en god løsning - både strategisk og øko-nomisk, siger Henning Vest, koncerndirektør i Tele Danmark.
- Tele Danmark har netop gennemført en større omlægning af virksomhedens opbygning for at geare den yderligere til vækst. Derfor har vores svenske strategi vist sig ikke at passe med de to andre aktionærers planer for Telenordia, og vi har derfor fundet det rigtigst at udtræde af samarbejdet, siger Henning Vest.

Se Tele Danmarks pressemeddelelse "Strategigevinst" på www.mediawatch.dk

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs