Amerikanske eBay hjemmehørende i San Jose, Californien er ifølge en talsmand for selskabet snart klar til at åbne en afdeling i Frankrig. Den franske afdeling forventes at være i gang i løbet af fjerde kvartal i år, skriver CNET.
Åbningen i Frankrig er en del af selskabets oversøiske ekspansionsplaner, oplyser selskabets talsmand, som snarest efterfølges af en site i Italien, og dermed lægger eBay endnu en alen til sin i forvejen markedsledende position på det europæiske marked. eBay er ifølge analysebureauet Media Metrix allerede inden den planlagte åbning af de to europæiske sites det største online auktionsselskab i Europa.
Selskabet opererer i øjeblikket i England, hvor dets site er næststørst efter det i London hjemmehørende QXL.com og i Tyskland, hvor man indtager førstepladsen. Derudover har man en site i Canada, mens man har indgået joint-ventures i Japan og Australien.
eBays seneste tiltag består i at undersøge såkaldt oversættelses-software, der skal give folk overalt i verden mulighed for at byde på selskabets ting uden at skulle tænke på de sproglige barrierer.
Talsmanden udtaler at eBay i øjeblikket overvejer hvorvidt, det skal købe den pågældende software eller selv udvikle den.
Mere fra MediaWatch
Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"
Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.