MediaWatch

Den Danske Bank tilfreds med WAP-besøg

Der har i snit været omkring 100 læste sider om dagen - men de daglige aktiehandler med WAP kan dog tælles på een hånd.

Den meget begrænsede konkrete aktiehandel via WAP, giver dog ikke anledning til skuffelse i Den Danske Bank, hvor man estimerer, at 40.000- 50.000 danskere har en WAP-telefon.

Med en udskiftningsfrekvens på bare tre år for danskernes mobiltelefoner, kan aktiehandel via WAP på få år "blive et væsentligt supplement for kunderne".

- Vi har ikke regnet med, at der vil være den store forretning i det i år, siger Kim Oxholm Jensen, kontorchef i Den Danske Bank til MediaWatch.

Han mener, at on-the-move teknologien vil blive en væsentlig del af fremtiden - ikke mindst når WAP-telefonerne bliver lettere og billigere at bruge,

For at illustrere mulighederne på WAP-tjenesten har Den Danske Bank lavet en "demo", der kan downloades på bankens hjemmeside og den har ifølge Kim Oxholm Jensen, været godt besøgt.

Kim Oxholm Jensen vurderer, at da danskerne i stor grad benytter sig af SMS, kan det være en god indikator for at danskerne - ikke mindst de unge, også vil tage WAP-mulighederne til sig.

Den Danske Bank er med aktiehandel via WAP tidligere ude end de to store amerikanske banker Bank of America og Wells Fargo, der netop nu kæmper indædt om at komme først med WAP aktiehandel.

Læs artiklen om e-banking i nyhedsbrevet "MediaWatch", der udkommer fredag.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

B.T. lukker printavisen, cityredaktionerne nedlægges og chefredaktør Jonas Kuld Rathje stopper, Bog & Idé barsler med streamingtjeneste, og DR gentænker kulturdækningen. Det har været en travl uge i Mediedanmark, men du får overblikket over de vigtigste historier lige her.

Den Uafhængige venter øget vækst i 2022 med dyrere abonnement

Radiostationen, der gik i luften i 2020, lagde 20 kr. til abonnementsprisen i marts, hvilket har fået nogle af de betalende lyttere til at falde fra. Medlemstallet ventes dog at vokse og omsætningen stige i indeværende år, vurderer strategichef Kasper Saugmann.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs