MediaWatch

Kamp om svensk digital TV

Fra den svenske regerings side har det hele tiden været hensigten, at det digitale kabelnet skulle føre svensk TV ind i fremtiden og forsvare statskanalen SVT mod de kommercielle udfordrere.

Det er det statslige selskab Teracom, der har udbygget kabelnettet, men det svenske publikum svigter - kun 25.000 har ind til videre valgt at leje de nødvendige dekoder-bokse. Derfor har SVT set sig nødsaget til at skære ned på udsendelserne, og det vil den svenske regering nu gøre noget ved:

- Fra regeringens side vil vi foreslå, at Teracom kan udbygge det digitale kabelnet, så det når ud til 98,5 procent af husstandene, siger kulturminister Marita Ulvskog til FinansTidningen.

Det bliver ikke nødvendigt for svenskerne at hente pengene i statskassen for at finansiere udbygningen. Teracom realiserede for nylig en gevinst på 630 millioner norske kroner gennem salget af Nordiska satellitaktiebolaget.

Selv om konkurrencen fra satellit distribueret digital TV er barsk, tror den svenske kulturminister alligevel, at kabelnettet vil kunne konkurrere med satellitoperatørerne.

Hun håber, at mulighederne for højhastigheds-internet via kabel vil friste brugerne til at strømme til, og esset i ærmet er mobil bredbåndstilkobling.

Mere fra MediaWatch

Aller Media lukker magasinet Dossier

Dossier lukker og slukker efter seks år. Det skyldes ifølge chefredaktør økonomi og udfordringer med bl.a. stigende papirpriser. For mindre end et år siden lukkede Aller også Modemagasinet In efter 35 år.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs