MediaWatch

Verdens første Internet-TV

WebTV-stationen, som hedder IMTV, er udviklet for verdens største IT-grossist Ingram Micro, som anvender den til at distibuere informationer ud til sine omkring 2.500 danske forhandlere.

Ravn & Rønne var oprindeligt Ingram Micro's reklamebureau i Danmark, og det var nærmest ved et tilfælde, at det blev en Internet-TV station, og det var også nærmest ved et tilfælde, at det blev Ravn & Rønne, der kom til at lede og koordinere udviklingsarbejdet.

I efteråret 1999 fik Ravn & Rønne en henvendelse fra Ingram Micro om, at nu skulle de nok regne med at de fremtidige kommunikations-ordrer ville blive en smule mindre, fordi Ingram Micro ville gå i gang med at skabe en satellit-båret TV-station i Danmark, hvorfra man i samarbejde med Bonnier og Wegelius TV ville broadcaste kommunikationsmaterialer direkte til sine forhandlere.

Den kommunikationsform havde Ingram Micro netop indført i Norge, hvor man havde opstillet paraboler hos samtlige forhandlere, og det havde indtil videre været en succes. Det fik Ravn og Rønne til at spørge, hvorfor man ikke i stedet lavede en TV-station som broadcastede over Internettet.

På det tidspunkt eksisterede der ikke mange erfaringer med TV-broadcast over Internettet, og de teknikker der fandtes, kunne ikke vises i en særlig god kvalitet. Ravn & Rønne fik alligevel overtalt Ingram Micro til at vente med at gå videre med satellit-planerne indtil man havde undersøgt mulighederne for Internet-broadcast nærmere.

Herefter kontaktede Ravn & Rønne blandt andet Tele Danmark og Tele2 for at undersøge, om der var tilstrækkeligt båndkapacitet på telenettet til at transmittere streamede videosignaler ud til de 2.500 forhandlere, og man kontaktede Microsoft for undersøge mulighederne for at streame optagelserne og afspille dem på modtagernes pc'ere. Konklusionen på disse forundersøgelser blev, at teknikken endnu ikke helt var på plads til et projekt af den karakter, men samtlige parter fandt idéen så interessant, at de erklærede sig villige til at deltage i udviklingen af de nødvendige teknologier, som kunne frembringe en tilfredsstillende løsning.

Det var nok til at overbevise Ingram Micro, hvorefter de droppede planerne med Bonnier, og i stedet gav Ravn & Rønne til opgave som totalentreprenør at samle og koordinere de kompetencer, der skulle til, for at løse opgaven. Det skete alt sammen i december måned 1999. Helt specifikt lød entreprisen på 1) at forhandle en kontrakt med en teleoperatør, som ville levere højhastighedsopkoblinger til de 2.500 forhandlere på favorable vilkår, 2) at etablere en salgsorganisation, som skulle markedsføre bredbåndsopkoblingerne overfor forhandlerne, 3) at udvikle og designe en Internet-site, hvorfra transmissionen kunne afvikles, 4) at finde en producent og distributør til de TV-udsendelser, som skulle sendes over siten, og 5) at markedsføre og vedligeholde siten.

Det lykkes Ravn & Rønne at forhandle en kontrakt hjem med Tele2 om at levere 2 Mbit/s bredbåndsopkoblinger til Ingram Micro's forhandlere, der som sidegevinst fik 40 procent rabat på telefoni. Tele2 og UNI2 bidrog desuden i udviklingen af teknikken til komprimering og afvikling af de digitale streamede signaler. På softwaresiden indledte man et samarbejde med Microsoft, som stillede kompetencer og software til rådighed til selve streamingen, og som kunne levere softwaren til afviklingen af signalerne på brugernes pc'ere.

Efter 2000 timers udviklingsarbejde, som blandt andet involverede helt nye og endnu ikke afprøvede teknologier omkring multicasting, stod projektet klar i foråret 2000, og den 22. marts offentliggjorde Ingram Micro lanceringen af verdens måske første Internet-TV station til erhvervslivet - IMTV.

IMTV kan i øjeblikket ses af alle over Internettet på www.imtv.dk

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs