Bertelsmann sælger andel i AOL Europe
Ifølge salgsaftalen skal America Online betale Bertelsmann omkring 50 milliarder kroner for Bertelsmanns 50 procent aktier i AOL Europe. Handelssummen skal erlægges i enten aktier eller kontant efter den 31. januar 2002, skriver CNN.
En allerede indgået aftale til en værdi på cirka 2 milliarder kroner forpligter dog fortsat de to virksomheder til at samarbejde i de næste fire år om at markedsføre en række Bertelsmann-produkter over AOL.