MediaWatch

DoubleClick vil ikke samkøre data

DoubleClick har været kritiseret for at ville anvende de oplysninger, som man indhentede om brugernes færden på Internettet, til at samkøre med andre databaser over personoplysninger. Formålet var at give annoncørerne bedre mulighed for at få målrettet deres reklamer på Internettet, men den strategi går DoubleClick nu bort fra.

Planen var at DoubleClick med købet af det amerikanske postordrefirma Abacus Direct ville samkøre data med postordrefirmaets arkiv, der indeholdt personoplysninger over 80 millioner amerikanere. Administrerende direktør for DoubleClick i USA, Kevin O’Conner har ifølge Jyllands Posten udtalt til Wall Street Journal, at der var tale om en fejl, fordi man ikke havde en standard for privatlivets fred.

DoubleClick vil indgå en aftale med den amerikanske regering om overholdelse af regler om privatlivets fred. Man vil fortsat benytte cookies til at registrere brugernes Internet-adfærd, men altså uden at knytte det til personoplysninger.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere