MediaWatch

Internet via parabol

Med det nye produkt fra KiSS, får parabolejere mulighed for at nedtage Internet via satellit, og oven i købet med høj kapacitet og en hastighed, som er 10 gange større end en ISDN-forbindelse.

Satelitboksen fra KiSS kommer til at koste omkring 1.700 kroner i anskaffelse og derefter cirka 130 kroner om måneden i support. Med den ydelse og pris regner KiSS Nordic med at kunne få stor succes internationalt, og planen er at virksomheden skal være klar til at blive introduceret på Børsen om cirka to år. En amerikansk virksomhed har netop haft succes med at markedsføre et tilsvarende produkt i USA, hvor det er lykkes at sælge til næsten 10 millioner brugere på tre år. KiSS skønner at der er omkring 100 millioner husstande med parabol i Europa.

Produktet er udviklet i et samarbejde mellem KiSS og det koreanske ingeniørfirma Dooin, og fremstillingen kommer til at foregå hos Memory Card Technology i Århus. Bredbånds-internetservicen kommer til at blive leveret af virksomheden Europe Online fra Luxembourg.

Mere fra MediaWatch

Facebook åbner igen for politiske annoncer i USA

I et forsøg på at mindske misinformation har der siden det amerikanske præsidentvalg været slukket for det varme vand for politiske annoncer hos Facebook i USA. Torsdag vil det sociale medie åbne for hanerne igen.

Joy Mogensen håber på OECD-aftale om techskat inden sommer

Efter flere års ventetid håber regeringen nu på, at en global aftale om beskatning af globale techselskaber kan lande inden sommer, lyder det fra kulturministeren, der samtidig melder om forsinkelse i arbejdet med regulering af sociale medier.

Seneste nyt

Se flere jobs