MediaWatch

Overvurderede forventninger til e-handel i Europa

Forventningerne til e-handelen i Danmark er store. Op mod 72 procent af alle større danske virksomheder forventer inden for de næste to år at markedsføre og sælge deres produkter på Internettet. Nu advarer analysefirmaet Jupiter Communications mod de opskruede forventninger. Ifølge Berlingske Tidende konkluderer Jupiter på grundlag af flere undersøgelser, at e-handelen i Danmark og resten af Europa ikke nær vil vokse så kraftigt, som mange forventer, og den vil slet ikke nå samme højder som i USA. Det kan meget let gå hen og blive afgørende for mange af de mest optimistiske e-handels investeringer.

Jupiter begrunder de pessimistiske forventninger med flere forhold. Dels er udgangspunktet for et vækstboom lavere i Europa, hvor kun 14 procent har adgang til Internettet, i forhold til USA, hvor hele 44 procent er opkoblet. Dels har europæerne ikke det samme incitament for at handle på Internettet, da der i Europa er nemmere og mere direkte adgang til fysiske butikker, i modsætning til USA, hvor der er længere mellem indkøbsfaciliteterne.

På verdensplan vil den globale e-handel ifølge beregninger fra IDG udgøre mere end 50 milliarder kroner i år 2003, men Jupiter tror ikke på, at Europa og herunder Skandinavien vil kunne leve op til sin andel af den forventede globale vækst.

Flere eksperter er uenige i Jupiters pessimistiske forudsigelser. Formanden for Foreningen For Dansk Internethandel Gert birnbacher undskylder Jupiters vurderinger med, at de blot er pessimistiske for at være modsat alle andre. Også Michael Mathiesen fra 2M Invest er forbeholden overfor, hvad han mener er alt for generelle antagelser.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere