MediaWatch

Markedsføringsloven gælder også for e-handel

I Danmark regulerer markedsføringsloven, hvad virksomheder må og ikke må i deres markedsføring. Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen har endnu engang statueret, at disse regler også gælder for firmaer, der markedsfører sig over Internettet, denne gang ved at beordre Hydro Texaco til at droppe planer om en lodtrækning.

Ifølge Berlingske Tidende havde Hydro Texaco planlagt en lodtrækning om 100 gratis indkøb blandt kunder, der afgav en bestilling via Nettet. Det mener forbrugerombudsmanden er en overtrædelse af markedsføringslovens regler om, at præmiekonkurrencer ikke må være betinget af køb.

Markedsføringslovens hovedformål er at beskytte forbrugerne mod virksomheders useriøse markedsføring. Gentagen og systematisk overtrædelse af disse regler stiller internethandel i et dårligt lys, og ødelægger forbrugernes tillid hertil. Det er i alle professionelle internetbutikkers interesse, at markedsføringsloven overholdes, så e-handel ikke blot bliver en elektronisk udgave af et kupon-hæfte.

Det er anden gang indenfor kort tid at forbrugerombudsmanden må henstille internetfirmaer til at overholde markedsføringsloven; forrige gang var det overfor Gubi.com. Det har fået Hagen Jørgensen til at beslutte at udsende et såkaldt ”hyrdebrev”, som præciserer reglerne for internethandel.

Mere fra MediaWatch

EU vil kræve strengere kontrol med statslige annoncekroner

I et nyt udspil lægger Europa-Kommissionen nu op til flere krav til gennemsigtighed og fair tildeling, når alt fra regeringer til statsejede virksomheder køber reklameplads hos medierne. Forslaget møder opbakning hos Danske Medier, der dog overordnet ser lovforslaget som dårligt nyt for mediebranchen.

Briefing: Ugen i mediebranchen

Ny rapport om danskernes nyhedsbrug, første skridt mod aftale for DPCMO, startskud på Se og Hør-strategi og et nødopråb fra produktionsbranchen er blandt nogle af ingredienserne, der har sat smag på denne uge i mediebranchen. Få et overblik i ugens briefing.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs