MediaWatch

Bowie og Virgin udgiver album på internettet

Udgivelsen sker i samarbejde mellem Virgin Music Group og ca. 50 detailhandlere. Albummet kan downloades fra enhver at de deltagende detailbutikker to uger forud for, at hardcopy-udgaven udkommer i butikkerne den 4. oktober. Som en ekstra bonus, vil et 11. nummer, som ikke er med på CD'eren være inkluderet på netudgivelsen. Sammen med det downloadede eksemplar af albummet, får fans mulighed for at købe en CD, med alt grafikken til pladen, tekster og information om indspillingen.

De 11 sange bliver frigjort i det såkaldte Secure Digital Music Initiative- kombatible formater fra Microsoft Audio 4.0 og Liquid Audio. Secure Digital Music Initiative (SDMI) er en global organisation af pladeselskaber og teknologileverandører, som er dannet med det formål at opstille retningslinier, der skal sikre det originale indhold ved digital distribution. Teknologien til udgivelsen leveres af Microsoft og Liquid Audio.

I en kommentar til udgivelsen udtaler David Bowie, at han er glad for muligheden for at kunne bidrage til, at musikindustrien kommer et skridt videre i processen, om at gøre digital downloading tilgængelig som en norm nærmere end en undtagelse. Virgin Worldwide' næstformand Nancy Berry betragter Virgin's deltagelse i udgivelsen som et eksperiment, som ikke skal tages som udtryk for, at Virgin har umiddelbare planer om at udgive flere plader over internettet. Virgin ser dog frem til i fremtiden at deltage i flere banebrydende fremskridt på området.

Udgivelsen kan betragtes som noget af en revolution indenfor musikbranchen, der først for nylig er begyndt at reagere på den omfattende mængde af musikindspillinger, der er tilgængelig på nettet, og som udvikler sig med eksplosionsagtig hastighed. Denne musik kan brugere downloade og lytte til eller de kan let og ubesværet overføre musikken til de små transportable MP3 afspillere. Dette fænomen rejser desuden en række spørgsmål omkring ophavsrettigheder og betaling.

David Bowie anses for at være en af de mest teknologisk bevidste og progressive kunstner i verden, og det kan derfor ikke komme som nogen overraskelse, at det netop er ham, der bliver den første kunstner, til at udgive et helt album over internettet. Allerede helt tilbage i 1983 foregik alt kommunikation under Bowie's verdensturné "Serious Moonlight" ved hjælp af en dengang ny teknik, som man kaldte "elektronisk post". I 1988 havde Bowie, som den første kunstner, en nyhedsgruppe på internettet, og efterhånden som nettet udviklede sig til det, vi i dag kender som World Wide Web, har Bowie flere gange optrådt som web-pioner. I 1997 udgav han singlen "Telling Lies" eksklusivt over internettet, og i 1998 lancerede han som den første musiker nogensinde BowieNet.

På www.davidbowie.com, der har været nomineret af Wired, som årets bedste underholdnings-site, findes nyheder, sport med videre samt en en lang række musikrelaterede tilbud, som tidligere udgivet materialer, videoer, fotografier, samt genudsendelser af shows om alle musikgenrer, både live og arkiverede.

Mere fra MediaWatch

Heartbeats udpeger ny ledelse efter Le Gammeltofts exit

Adm. direktør og stifter af Heartbeats forlod medieselskabet i sidste uge. Finansdirektør i Aller Media bliver midlertidig direktør i selskabet, mens Heartbeats’ chefredaktør, vicedirektør og kommerciel direktør skal stå for at videreudvikle mediebrandet.

Medieklummen: Det smalle forlig er en plet på en ny ministers cv

Moderniseringen af Public Service Puljen og lukning af 24syv vil give et ”klatvist støttecirkus”, og kulturbidraget skulle have været klappet af med OECD, inden det blev en del af aftalen. Ugens klummeskribent kalder den nye medieaftale en plet på Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens cv.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs