MediaWatch

Microsoft's konklusioner fra WebTV forsøg

Med WebTV bliver interaktiviteten flyttet fra PC'en i arbejdsværelset og ind i dagligstuen med fjernsynet som det primære medie. Som de vigtigste begrundelser for at ville abonnere på WebTV i fremtiden angiver de deltagende husstande i forsøget spil/tipning, shopping, uddannelse og bedre overblik over TV-programmerne.Hele 78% angav WebTV som velegnet til uddannelsesformål.

For at tiltrække interessante program- og informationsleverandører til sin fremtidige WebTV platform har Microsoft udviklet Microsoft TVPAK - Microsoft TV Platform Adaptation Kit - som skal fremme samspillet mellem WebTV teknologien og omverdenen. Interaktiv-TV selskabet Two Way TV har som et af første selskaber netop indgået en aftale med Microsoft om at starte udviklingen af applikationer, som kan være parate til lancering næste år.

Sharon Baylay, Microsoft's TV Marketing Manager, siger i en udtalelse, at Microsoft i WebTV forsøget har arbejdet med nogle af de mest innovative selskaber i medieverdenen. Med en tredjedel af de deltagende husstande som interesserede i interaktiv-TV vurderer Microsoft, at der er et væsentligt potentiale på dette område. Og tilføjer at Microsoft nu er endnu mere overbeviste om, at interaktiv-TV teknologi - som f.eks. TVPAK - vil give Microsoft's samarbejdspartnere muligheden for via TV-mediet at tilføje nye dimensioner til områder som under-holdning, kommunikation, information og e-handel.

Microsoft's TV-division har i flere år arbejdet hårdt på at komme ind på det forventede lukrative interaktiv-TV marked. En af hjørnestenene i strategien er Microsoft's WebTV Network, som bl.a. har udviklet en række grænseflader til brug for hardware leverandører, netværkope-ratører og forbrugere i forlængelse af Microsoft's eget Windows CE operativ-system.

Microsoft støtter i øvrigt gængse digitale broadcast standarder som DVB, ATSC og ARIB samt udviklingen indenfor interak-tivt indhold via det såkaldte Advanced Television Enhancement Forum (ATVEF).

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs