"De slår både TV2 og Danmarks Radio markant og ligger nogenlunde lige i præference, mens selv MTV slår TV2 på fjerdepladsen. DR er næsten helt ude af billedet. Mediebureauet Carat fremlagde i går en undersøgelse om de 14-16 åriges medievaner, og den analyse er ikke munter læsning for de traditionelle medier. Undersøgelsen er foretaget tre år i træk og bygger på udfyldelsen af 328 spørgeskemaer på skoler tre forskellige steder i København. På den baggrund skal undersøgelsen selvsagt læses med en række forbehold, og marketingchef Henrik Jensen, Carat, understreger da også, at sigtet med undersøgelsen først og fremmest er at søge nogle pejlemærker for retningen. »Man kan altid diskutere, hvor meget de unge tager med sig, og hvor meget de efterlader i takt med, at de vokser op. Men noget bliver der hængende, og jeg er ikke i tvivl om retningen. De elektroniske medier fylder fantastisk meget i de unges univers. Først og fremmest tv, men internettet oplever en eksplosiv vækst"", siger Henrik Jensen."
Mere fra MediaWatch
Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"
Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.