MediaWatch

Valgfrihed vil øge kommercielt TV's kvalitet

Truslen mod tv-stationer med et væsentligt indhold af dansk kultur og en kommerciel værdi fra i hundredevis af digitale, satellitbaserede tv-kanaler kan standses, hvis de mediepolitiske ordførere tør tænke i nye baner: Adm. direktør Jens Wittrup Willumsen, Mediacom Danmark A/S, retter et sønderlemmende angreb på den tvunge licensfinansiering af primært Danmarks Radio. Han mener, at tvangslicensen er konkurrenceforvridende, og at det hindrer de kommercielle tv-stationer i at generere de nødvendige midler til programudvikling og -køb.

- Derfor burde politikerne sikre, at man ved afstemningerne om kanaler i relation til kabel tv og antenneforeninger også giver seerne mulighed for at vælge DR og TV2 til eller fra. Så kan man finde ud af, om der er reel vilje til at betale for disse tv-stationer på samme måde som med f.eks. TV3 og 3+, Eurosport, Discovery og DK4, siger han.

Seerstrukturen på det danske tv-marked har indtil nu ført en stille tilværelse

- Digitaliseringen er enkelte gange blevet diskuteret, men altid i generelle vendinger. De gennemgående temaer er spredning af seeningen (fragmentering) og sammensmeltning mellem tv og internet med følgerne for anvendelse, annoncering og sening.

Selv om husstandene kan modtage flere tv-stationer end nogensinde - 80% kan se mere end 30 kanaler - er seningen fortsat klumpet sammen med 70% på DR og TV2 og 20% på TV3 og TvDanmark.

- Det er usædvanligt, at statsejede stationer spiller så stor en rolle i det samlede tv-billede og i den grad påvirker den fremtidige struktur. Betragtet fra en kommerciel synsvinkel er det store problem, at vi har en statsejet, tvungen licensfinansieret kanal, der har markedsdominans som mål.

Hård konkurrence

Public service og kommercielt tv støder sammen: For at opnå en dominans har Danmarks Radio to kanaler, som både kan dække public service-forpligtelserne med smalle programmer på DR2, og med DR1 konkurrerende med de kommercielle kanaler om flest seere. DR TV skal dokumentere eksistensberettigelse ved at nå 80-90% af befolkningen på ugebasis, og skaffe et alibi for den tvunge licens.

- Jo større succes DR har, desto mindre bliver det kommercielle univers. Det betyder færre penge til de konkurrerende stationerr, fordi færre seere indebærer lavere priser. Seerne bør derfor frit kunne vælge, hvad de ønsker at se, og hvordan det skal betales. Vælger de kommercielt TV, betales dette ved at acceptere reklamer og/eller parabol- eller kabelafgift. Alternativt kan de betale et højere månedligt beløb for reklamefri kanaler. Det er til gengæld politisk bestemt, at entreen til overhovedet at se TV er licensbetaling til DR - og i mindre udstrækning til TV2 samt i minimal udstrækning til lokal-TV, siger Willumsen.

- De samlede licensindtægter udgør i år 2,942 mia. kr. og i 2000 3,046 mia. kr. - eller næsten 0,3% af bruttonationalproduktet. Hertil skal i år lægges godt 1,7 mia. kr. i indtjening fra TV-reklamer og op mod 200 mio. kr. MTGs abonnementsordninger - altså omkring 0,5% af BNP'et. Det svarer til, at hver dansker betaler godt 1.000 kr. årligt for at se TV - og få lidt public service radio med i købet.

500 mio. kr. er nok

Hvis det blev frivilligt at betale licens til DR, og at seeningen på DR1 og DR2 var forbeholdt disse seere, kan man ifølge Wittrup Willumsen opstille dette scenarie:

- DR får en væsentligt mindre seerskare, og den kommercielle sening vil vokse.

- Det ville betyde flere penge til program-udvikling og -køb fra de stationer, der får seeningen.

- Det vil altså skabe en god cirkel, hvor tv-stationerne ikke behøver at vise for lange reklameblokke eller for mange gentagelser af reklamerne. Reklamerne vil dermed finansiere hovedparten af den danske tv-sening.

- DR vil med den løsning have færre penge til rådighed, men de kan så til gengæld koncentrere sig om at lave de programmer, som de kommercielle tv-stationer ikke har.

- DR vil finde ud af, at det er forholdsvis få programmer, som seerne vil betale for. Mange vil betragte det som en luksus at købe reklamefrit TV - som med de dyrere betalings-TV pakker fra ViaSat og Canaldigital.

- Med en præcis snæver public service-definition vil det være muligt at drive DR 1 og DR2 for godt 500 mio. kr. - eller godt 25-30% af prisen i dag. Kommer man så langt, vil det være naturligt at lægge DR på finansloven og glemme licensen.

- Processen vil give et præcist billede af, hvad seerne vil betale for, når det gælder veldefineret public service TV.

- Intet skal være sikkert. Intet skal være uprøvet. Det er mit bud på, hvordan man bevarer tv-stationer med såvel et væsentligt indhold af dansk kultur som en kommerciel værdi, siger Jens Wittrup Willumsen.

Mere fra MediaWatch

Aller Media-topchef om nedlæggelse af printmagasin til unge: "Tiden er moden"

Næste år ville ”Vi Unge” som printmagasin være fyldt 60 år. Men fra årsskiftet er den trykte version af magasinet til teenagepiger fortid. Topchef i Aller Media kalder det en ”meget logisk beslutning” og forklarer samtidig, hvad der ligger bag en række andre, større ændringer i Aller Medias redaktionelle setup.

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs