TV2 vigende i 1999
Landets største kanal holder førerpositionen, men seerandelen er vigende. Den første måned i 1999 bekræfter en generel negativ udvikling for TV 2, der er faldet for 3. år i træk. Sammenlignet med januar 1998 faldt andelen i årets første måned fra 40 pct. til 37 pct. DR2 og TvDanmark viser pæn fremgang fra samme periode sidste år. TvDanmark går fra 6 pct. til 8 pct., og DR2 fra én procent til 3 pct. DR1 og TV3 holder skindet på næsen.