MediaWatch

Dansk storaktør på børnemarkedet

Tv-produktion

Egmont Imagination har en ambition om at firmaet og deres co-producenter skal erobre 40 procent af det Europæiske marked for Børne TV, svarende til en årlig omsætning i 400 millioner kroners klassen. Måles ambitionen i årligt producerede TV timer er antallet 200 af slagsen, hvilket dog først forventes indfriet i løbet af et par år, skriver AudioVisuelle Medier i septemberudgaven.

Direktør Poul Kofod har valgt at alliere sig med Michael Aagaard Andersen, der har en fortid som senior director hos Lego Dacta med speciale i internationalt salg og marketing til børn.

- Vi har tidligere været ude at præsentere os med produktionen "Mumble Bumble", der er en serie på 26 afsnit á fem minutter. Og selvom reaktionerne var positive - specielt på det Nordamerikanske marked - fik vi besked om at komme tilbage, når vi havde produceret 65 afsnit i stedet for 26. Så nu er vi gået igang med 39 nye afsnit.

Enorm omsætning

For at kunne indfri ambitionerne er der allerede gang i en række endog meget omkostningstunge projekter, der alle er så omfattende at det har vist sig nødvendigt at entrere med internationale co-producenter. Blandt projekterne kan nævnes "St. Bears Dolls Hospital" der ligger 20 millioner kroners klassen . "Upstairs Downstairs Bears" til 34 millioner kroner. Tegnefilmen "Help I'm a Fish" til biograf distribution med et budget på hele 90 millioner kroner og "Troll Tales", der er overtaget fra A-Film, og som i dag har et budget på cirka 60 millioner kroner.

- Alene disse produktioner beløber sig til 184 millioner kroner og derfor har vi da også samtidig foretaget en række strategiske investeringer på distributionssiden bl.a. i det engelske selskab EVA Entertainment.

- Investeringen her er nødvendig for at kunne efterkomme de krav, der stilles af det internationale marked. Ikke kun i forhold til den egentlige distribution, men også i forhold til for eksempel at kunne handle merchandice, siger Vice President i Egmont Imagination, Michael Aagaard Andersen.

Masser af TV

Netop nu produceres der 52 afsnit af "St. Bears Dolls Hospital" hver på 14 minutter. - Serien, der allerede bliver vist fire gange dagligt i Canada, co-produceres med de oprindelige rettighedshavere: Norma Denys Productions og Winchester Entertainment, fortsætter Michael Aagaard Andersen, som vi i forbindelse med overtagelsen foreslog, at alle optagelser skulle finde sted i Danmark, da vi som bekendt råder over de nødvendige faciliteter. Selvom det betød, at alle eksperterne fra Canada og England skulle udstationeres i Danmark har det vist sig at være en fortrinlig løsning, da vi indtil videre har været istand til at producere et helt afsnit hver dag.

- Det er Wayne Moss der instruerer serien, og alt tyder på at der bliver tale om en rigtig morsom og flot produktion. Men der bliver også arbejdet med andre produktioner netop nu. - Vi er bl.a. netop nu igang med optagelserne til piloten til "The Upstairs Downstairs Bears",siger Poul Kofod. Og vi nu kan henvise til selskabets store succes med "St. Bears Dolls Hospital" i Canada, ser vi frem til at få en spændende MipCom når vi i oktober kan præsentere piloten.

Serien, der er baseret på en bogserie skabt af Carol Lawson, er en co-produktion med Scottish Television, som er planlagt at vare 26213 minutter. "Help I'm a Fish" er en tegnefilm i spillefilmslængde, hvor tre børn, Chuck, Fly og Stella ved et uheld forvandles til fisk, hvorefter de oplever en masse sjove ting.

Udansk

Når et firma kaster sig over det internationale marked, er Michael Aagaard Andersen den rigtige "højre hånd" at have i huset: - Min rolle er at tage over, hvor Poul Kofod slipper, siger han. - Jeg skal med andre ord ud og finde de rigtige partnere, sikre aftalerne med dem og desuden finde de finanser der kræves for at skabe film og TV på dette niveau. - Når vores forskellige indkøb af optioner og indhold, altså det "content" som alle taler om, bliver realiseret, kommer vi hurtigt op på de planlagte 3-400 millioner kroner i årlig omsætning.

Det totale marked alene i Europa ligger årligt på omkring 1 milliard kroner, og dermed er det tydeligt at se, hvor hårdt Egmont Imagination i realiteten satser. Men omvendt er det ikke særlig mange penge i international sammenhæng, hvor en halv milliard er en særdeles realistisk omsætning for et større medieselskab.

Egmont Imagination har i sine 30 første måneder været inde i en rivende udvikling, og ambitionerne har tydeligvist det seneste år fået endnu skub opad med Poul Kofod direktørstolen. - Derfor har der bl.a. også været nødvendigt at ansætte en hel masse nye medarbejdere: - Da jeg kom til firmaet var vi fire, og nu er vi 22, så der er virkeligt sket meget, fortæller Poul Kofod. - Nu mangler vi blot at få etableret det samme gode forhold til resten af verdens broadcastere, som vi har på vores hovedmarked, siger Michael Aagaard Andersen.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs