"Det er grundlæggende i strid med journalistikkens vigtigste opgave at være afhængig af den stat, den kontrollerer."

Fra dette principielle standpunkt, som ligger højt oppe på abstraktionsstigen, kan Stig Ørskov, adm. direktør for JP/Politikens Hus, skyde ned på alt, hvad der minder om statsbetalt journalistik. Lad os da for en gangs skyld følge Ørskov hele vejen derop. Ja, siger vi, det ville være bedst, om journalistikken i Danmark blev betalt frivilligt af 5,5 mio. indbyggere og de annoncører, der vil dem noget. Hvad medfører det?

Staten ville spare 2,384 mia. kr., og de private medier ville miste 1,292 mia. kr., mens statens egne medier ville miste 1,092 mia. kr. De private medier, stort set dagbladene, vil nemlig tabe 855 mio. kr., når nulmomsen afskaffes, og 348 mio. kr. fra den direkte produktionsstøtte. Radio24syvs lukning modsvarer 89 mio. kr., mens DR bruger ifølge formålsbudgettet 587 mio. kr. på nyheder, og TV 2-regionernes lukning sparer 505 mio. kr.

TV 2/Danmark modtager ikke statsstøtte og er derfor økonomisk uafhængig af staten. Tallene dækker 2014 og er delvist beregnede af professor Frands Mortensen, de findes i vores høringssvar til public service-udvalget. Jeg er den første til at ønske mere sikre tal, som selvfølgeligt burde være en central del af Kulturstyrelsens årlige rapportering om mediernes tilstand, men det er de ikke.

"Uoverskuelige konsekvenser"

Nu må vi spørge Stig Ørskov: Mener du, danskerne med fordel kan undvære den journalistik, der produceres for de 2,384 mia. kr.? Dagbladenes omsætning var ca. 5 mia. kr. i 2014 og skulle altså undvære 348 mio. kr. og desuden tåle det fald i læsertal, der ville følge af, at der kom 25 pct. moms på bladsalget. Uoverskuelige konsekvenser, men de aviser, der døde, ville dø med værdighed. Information og Kristeligt Dagblad ville med sikkerhed være blandt dem foruden en del provinsaviser.

DR ville ophøre med nyheder, fordi formålet "nyheder" skulle fjernes fra lovens paragraf 10 om public service. Stig Ørskov har jo også tidligere argumenteret for, at DR bare skal lave drama og børneprogrammer. I dit nye indlæg mener du ellers, at meget af journalistikken fra statens medier er af høj kvalitet, men lige meget. Ud skal det af principelle grunde.

Danskerne får herefter en værdig, uafhængig journalstik uden statslig betaling. Der bliver nok ikke så meget af den, og den bliver ikke så grundig hverken i emners behandling eller geografisk dækning.

Hvis du ikke ønsker denne udvikling, Ørskov, hvilke dele af statsstøtten vil du så alligevel gerne se, og hvorfor? Det er her, den konstruktive debat skal føres. Ikke abstrakt om ejerskab eller finansiering, men om danskerne har for meget, for lidt eller for dårlig journalistik? Ikke om, at JP/Politikens Hus eller Danske Medier føler konkurrence fra DR, men om danskerne bliver bedre betjent som nu eller ved at nedlægge statsstøtten?

På falderebet beder jeg om, at du ikke kommer med forslaget om, at DR selvfølgelig skal fortsætte med nyheder blot betalt ved et frivilligt abonnement. Statsstøtten til aviserne er oven i abonnement og annoncer, så en abonnementsbetaling af DR's nyheder er ikke en parallel sammenligning.