MediaWatch

Filmbranchen fornægter digitale realiteter

Det er absurd og ude af trit med realiteterne i teleindustrien, når filmbranchen vil have teleselskaberne at betale til dansk film, skriver Claus Bülow Christensen.

For tiden mødes industri og kultur og politik i et sjældent absurd drama om fakta, fiktion, teknologi og dansk films fremtid, her op til forhandlingerne om et nyt filmforlig. Den danske filmbranche har bidt sig fast i en misforstået opfattelse af realiteterne i teleindustrien og ud af det, er der kommet et forslag til landets politikere om at tvinge teleselskaberne til at betale til den angiveligt nødlidende danske filmbranche, ved at indføre en slags skat på internet.

Her på sidelinjen sidder jeg som mangeårig analytiker af den digitale medieudvikling og ser og hører indflydelsesrige filmpersonligheder plante idéer i hjernerne på landets politikere, der i sin substans er et sjældent og absurd eksempel på grundlæggende forretningsmæssige og teknologiske misforståelser.

Usædvanlig debat

Debatten er både præget af hårde ord og en hel del regulært sludder. Det er ikke normalt i en offentlig dansk debat indenfor kultur og politik, der måske også relativt sjældent er præget af en dynamisk teknologisk udvikling, der pisker afsted i et rasende tempo, fuldstændig upåvirket af kulturpolitisk ævle-kævle og smålige politiske hensyn.

I efteråret 2012 kom Netflix hæmningsløst buldrende ind på det danske marked, under almindelige sunde, anerkendte globale markedsmekanismer og med smuk brutal kapitalisme - et nyt fedt produkt til en fair pris, som forbrugerne har taget til sig og elsker. 29 pct. af voksne danskere har abonnement hos Netflix, og 7-800.000 danskerne sender således med glæde omkring 60 millioner kroner ud af Danmark og til USA hver måned ifølge tal fra Wilke fra maj. Netflix har, som det ser ud lige nu, altså fundet op mod trekvart milliard kroner årligt i danskernes lommer - det er mange købevillige penge til en ny type film service, som ingen havde formået at skabe på lokal grund.

 

Troede ikke på streaming

Og her er første gådefulde realitet. Hvorfor var der i efteråret 2012 ikke en eller flere velsmurte danske streamingtjenester, der havde formået at komme bredt ud til de danske film kunder? Slet og ret fordi man ikke troede på det. Man troede ikke, at der var penge i streaming, endsige at det kunne lade sig gøre teknisk at få det ud til forbrugerne. Der var ganske rigtig en del teknologi, som man skulle sætte sig ind i for at fatte, at det i høj grad ville kunne lade sig gøre, og man skulle også se helt over til USA og ind i amerikanske forbrugeres stuer og se deres Netflix adfærd, for at forstå, at det virkelig skete i den virkelige verden.

Men nej, man havde et komfortabel økosystem for finansiering af dansk film, baseret på biograf kunder, tv-stationer, statstilskud, og distribution på plastikskiver. Overhovedet at skulle forholde sig til begrebet streaming gav hovedpine, og man stak hovedet i busken og håbede vel sagtens på, at det ville gå over.

Seerne ændrer adfærd

Men så kom det alligevel fra den ene dag til den anden, og et firma som Netflix, som flere stadig tror er gammelt skrammel af tv-serier og film, som danskerne snart mister interessen for, ja Netflix har løst det hele, de udnytter teknologien til det yderste, leverer flotte billeder og en omfattende viden om brugeradfærd til at skabe en god oplevelse for tusinder af danske forbrugere - og over 50 millioner rundt om i resten af verden.

De er tilfredse med produktet til de 79 kroner om måneden, endda selvom det er uhyre sparsomt hvad der er af danske film og tv-serier. Rigtig mange brugere omstiller med en lille teknisk finte deres internet til USA, og får et endnu større udvalg af film og tv-serier, der jo stadig også er plaget af geografiske restriktioner for distributionen.

Alt sammen adfærd, der er endt med at true den hjemlige distribution af film og tv-serier, der endnu slet ikke kan tilbyde noget tilsvarende, hverken af omfang eller hvad angår velfungerende brugeroplevelser.

Mange andre på vej

Imens udvikler Netflix sig hele tiden hurtigt og effektivt, og imens kommer flere på smart-phones, tablets og smart-tv, køber mere og mere indhold, kommer med flere og flere fantastiske tv-serier, de selv producerer, og får flere og flere kunder. Og de vil ikke være de eneste - vi kan forvente flere velsmurte amerikanske film og tv streaming tjenester vil vokse sig store på også det danske marked, såsom Amazon Video, Apple’s iTunes, Vudu, Cracle, Hulu og andre Netflix lignende tjenester, der er ved at vokse sig enorme på det amerikanske marked.

Her sænker mørket og stilheden sig så over den danske filmbranche. Hvad var det lige, der skete her? Bum! Nu er det teleindustrien, der leverer film og tv til danskerne via deres internetforbindelser. Store mængder af real-time entertainment data vælter gennem internettet, amerikanerne har forlængst registreret, at alene Netflix står for over 33 pct. af al internettrafikken i hele landet i spidsbelastningsperioder, og i Danmark kan Telenor rapportere tilsvarende tal.

Mere trafik koster

Teleindustrien servicerer deres internetkunder med svimlende mængder af de data, som film består af i dag. Altså må teleindustrien tjene mange penge, lyder argumentet fra filmbranchen for, at TDC m.fl. nu skal bidrage med filmstøtte.

Men nej, teleindustrien tjener ingenlunde flere penge, fordi strømmene af film er vokset på internettet - tværtimod. Og det er vi flere, der har fortalt  filmbranchen gennem de seneste par år. Alligevel har det bidt sig fast i deres tankesæt, at teleindustrien må tjene ekstra penge på dansk film, eller som direktøren for Producentforeningen, Klaus Hansen har udtalt, "...teleselskaber tjener stort på at vise danske film og tv-serier...".

En god kilde til at se på trafikken på internettet er firmaet Sandvines rapporter, der opererer med begrebet "Realtime Entertainment", der dækker tjenester som Netflix, Hulu, Spotify, iTunes etc., men også YouTube (13,2% i USA). I USA er Realtime Entertainment målt i 1. halvår 2014 63,9 pct. - og det vokser hele tiden, og det skaber store omkostninger for teleindustrien.

Kræver penge af Netflix

Netflix står i USA alene for 34,2 pct. af al internettrafik, og det har fået foreløbigt tre store amerikanske teleselskaber til at vride armen om på Netflix, og fået Netflix til at betale bidrag til al den båndbredde, de belaster netværket med.

Og det er Netflix, der indtil videre har taget den kamp med teleindustrien, og de er sure over det - det er et grimt brud på netværksneutralitet og den slags. Kunderne lider indtil videre ikke under det, de betaler stadig det samme for Netflix og for deres internetforbindelse. Men faktum er altså, at i USA er det filmindustrien, der indirekte betaler penge til teleindustrien!

Det stopper dog ingenlunde Netflix, der har masser af økonomiske muskler og teknologisk ekspertise til at få det bedste ud af internetforbindelserne, med en benhård fokus på at levere et godt produkt og hele tiden udvikle det frem mod noget endnu bedre.

Frankrig er et kapitel for sig

Man har fremhævet Frankrig som et eksempel på et land, der måske kommer til at opkræve en slags skatter fra Netflix, for at de får lov til at være i landet, men det er ikke rimeligt at bruge Frankrig som eksempel - et land, der altid kulturpolitisk har lovgivet strengt og hårdt, og f.eks. kun tilladt højst 50 pct. indhold af film og tv fra andre lande i deres biografer og tv-skærme.

I Frankrig er der også lovgivet om, at en fransk spillefilm ikke må komme på en streaming tjeneste før efter tre år. Netflix har taklet de skræmte franskmænd filmfolk ved at annoncere produktionen af en stor dyr fransk tv-serie ,'Marseilles', et højspændt politisk drama i stil med 'House Of Cards'. Således kommer en fransk tv-serie ud til mindst 50 millioner “tv-seere” i hele verden via Netflix, der i sidste uge åbnede i bl.a. Tyskland, Østrig og Frankrig.

Grib teknologien

Så, kære danske filmindustri, I rare mennesker med jeres vidunderlige produkter, som vi alle elsker, kom nu ind i kampen på den slagmark, hvor det virkelig gælder, og hvor herlige våben ligger lige til højrebenet, klar til at kæmpe mod de stygge amerikanske kultur imperialister, der vælter ind i vores husstande og hjerter, uden om vores fysiske grænser, gennem teleselskaberne helt vidunderligt effektive bredbåndsforbindelser.

Spild ikke jeres tid og energi med at kæmpe mod tele-vejrmøller, der kun findes i jeres egen fantasi. Grib teknologien, for bare én gangs skyld, på et tidspunkt i menneskehedens historie, hvor mulighederne for kreativ udfoldelse er større en de største muligheder, vi endnu har haft - digitaliseringen har givet os fantastiske billeder i biograferne, utrolige fladskærme i UltraHD 4K i vores stuer, og ting som iPhone 6, der har et kamera så godt, at man kan lave en spillefilm på den - og de digitale motorveje fra teleselskaberne kan sende dansk producerede film direkte, hurtigt og effektivt ud i de danske forbrugeres stuer, og ja - ikke mindst - ud til hele verden.

Derfor - brug jeres al jeres kreativt til at få noget nyt til at lykkes med teknologien som nyt værktøj, frem for at bede andre betale til opretholdelsen af en verden af igår, der i en digital tidsalder ikke længere kan eksistere, som I kender den. Spørg bare musikindustrien.

Mere fra MediaWatch

Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år

Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs