MediaWatch

Debat: Skuffejern!

  Indlægget er skrevet af Informations korrespondent i Washington D.C. og blogger på USAnu, Annegrethe Rasmussen.
Uredigerede personlige mailkorrespondancer mellem herrer er på mode i det evigt selvforelskede Mediedanmark.

 

Indlægget er skrevet af Informations korrespondent i Washington D.C. og blogger på USAnu, Annegrethe Rasmussen.


Uredigerede personlige mailkorrespondancer mellem herrer er på mode i det evigt selvforelskede Mediedanmark.

På bloggen Promenaden har en forsmået forfatter offentliggjort sin fulde (lange) korrespondance med Politikens nyansatte kronikredaktør om en delvist afvist kronik og litteraturens stilling på samme avis.

I radioverdenen har veteran Lasse Jensen og medieverdenens selvudråbte enfants terribles Bertelsen og Brügger offentliggjort deres skænderier om den skrantende radiokanal 24Syv til glæde for den kommunikative klasse, der på KommunikationsForum fluks gjorde de dagbogslignende mails til genstand for en ironisk freudiansk analyse under følgende muntre underrubrik: ”To af mediedanmarks største personligheder er kommet op at toppes, og megaskandalen er en realitet.”

Dagbladet Informations PR-bevidste digitale chef Nikolai Thyssen konciperede en sparkedragt med teksten: ”Jeg har også altid været bange for Lasse Jensen.” B&B fik fremstillet en ægte T-shirt med titlen ”Don’t worry, Boy. It’s only radio.” Hvilket i virkeligheden var slutreplikken i mailudvekslingen fra den faderlige Jensen, der klappede de to brushoveder, som af uforståelige grunde bærer prædikatet ”yngre,” på isserne.

Titanernes kamp
Opskriften er kendt fra Christiansborg – men det bliver den ikke mere velsmagende af: i stedet for at diskutere substans koncentrerer vi os om personers interne trakasserier.

Medierne elsker det. Se f.eks. Politikens lange artikel, 'Brügger og Bertelsen tager pis på journalist-legende'. Her indløses aktørernes formodede forventninger til fulde. B&B får lov til igen at optræde i rollen som de farlige, respektløse angribere, de unge løver i mediejunglen (deres alder taget i betragtning, en præstation i sig selv). Politiken skriver lettere stakåndet, at man “kan sige meget om B&B. Men bange for at tage bladet fra munden er de ikke.” Næh, det er de vel nok ikke. Hvor er det farligt, det de har gang i. At angribe selveste Jensen ... der også kan glæde sig over at Politiken udnævner ham til intet mindre end en legende. Ikke for at undervurdere Jensens rigtig nok betydelige arbejdsindsats over et langt arbejdsliv, men hvilken titel er der mon tilbage til Hemingway?

Hvis er størst?
For at hjælpe eventuelt tungnemme læsere, der måtte være i tvivl om, hvordan udvekslingen af mails skal forstås har Bertelsen selv fortolket den for os: “en ødipal farce; den yngre, uerfarne, overfladiske, selvoptagede og mediegøglende søn, mod den alvidende, klippefaste, objektive, patriarkalske far. Sønnen angler efter bekræftelse og accept, fra faderen der ikke vil eller kan forstå hans univers.”
Bertelsen slår også fast, at 24Syv er en ny slags radio, der er “snakkende, improviseret og nogen gange bevidsthedsudvidende.”

Det første er helt rigtigt. Som lytter kan jeg skrive under på, at en hel del af 24Syvs programflade er både snakkende og definitivt improviseret. Jeg har til gode at opdage det bevidsthedsudvidende, og Bertelsens påstand om at 24Syv ikke kan sammenlignes med P1, fordi det er “som at sammenligne Rolling Stones med Aphex Twin antyder snarere størrelsen af de herrers selvfølelse end det siger noget meningsfyldt om henholdsvis P1 og 24Syv.

Erstatningsvarer
En ting er imidlertid klar: Hvor de to radiochefer ikke har haft held med at rejse en debat om indholdet af kanalen, så har de med succes anvendt deres imponerende evne til at få debatten til at handle om sig selv: B&B som product placement.

Det kan være at 24Syv står i en situation, hvor al omtale er bedre end den stilhed, som sædvanligvis forudskikker glemslen, alle mediers skræk. Men som erstatning for en kvalificeret og konkret debat af den nye radios indhold, er det en flad og indspist omgang. Vi får debatten om debatten i stedet for om produktet.

I betragtning af, hvem der deltager, vil narrefisse være forfejlet som karakteristik. Heldigvis har vi fra 1970’ernes afsøgning af politisk korrekte ligestillingstermer det rammende udtryk: Skuffejern.

Mere fra MediaWatch

Seneste nyt

Se flere jobs