MediaWatch

Efterkritik: "News siger, at vi er gået til frokost, så det vil vi gøre"

Margrethe Vestager og YouGov kostede ukritiske medier rundt i manegen i ugens løb, skriver leder af journalistuddannelsen på SDU, Peter Bro.

 

Efterkritikken denne uge er skrevet af Peter Bro, professor (mso), ph.d., leder af journalist-uddannelserne på SDU i Odense og udgiver af månedsmagasinet om journalistisk udvikling AHAheder.dk

 

Ugens problem – Når politikere går solo
’Synkron’ er et begreb, som for mange mennesker er forbundet med svømmehaller, musik og badedragtsklædte kvinder med næseklemmer, der med stor præcision foretager sig nøjagtig de samme ting - samtidig. Men betegnelsen bliver også anvendt af journalistik-forskere og -undervisere til at beskrive den samordning af forholdet mellem politik og journalistik, hvor journalister og politikere indretter sig efter hinandens behov.

Bevidst eller ubevidst kan begge parters behov for at fortælle og blive fortalt om i den forstand blive koordineret, så alt fra vinkler og kildeudsagn til vagt- og ferieplaner blandt folkevalgte og nyhedsformidlere bliver afstemt. Men hvad i alverden stiller man op, når den ene følgesvend i, hvad Lisbeth Knudsen henover ugen beskrev som et ”samspilsramt parforhold”, mister interessen for modparten og går solo.

Det spørgsmål har vi fået besvaret henover ugen – og svaret er bekymrende. For nok er medierne kommercielt set blevet mindre afhængige af donationer fra parti-organisationer, men afhængigheden af politikere synes til gengæld at være vokset redaktionelt. Det  mærkes, når landets næste statsminister og hendes politiske alliancepartnere bevæger sig så langt væk, at telelinserne og mikrofonerne er blevet støvet af i redaktionernes kældre.

De seneste dage har budt på et tankevækkende udbud af stand-ups fra tv-folk, der er henvist til vejkanter i Ørestaden eller parkeringspladser på den hotelgrund, hvor Crown Plaza´s marketingschef har fået en tidlig julegave af landets journaliststand. Imponerende stille har de politiske nøgleaktører været, og i manglen på vanlig politisk volumen har medierne fået megen plads at fylde ud med få faktuelle politiske holdninger, handlinger og hændelser at bruge som bagtæppe.

Det er en udvikling, der nok er forbigående – men som ikke har stillet den politiske journalistik i det bedste lys. Og det er en udvikling, som har fået en af de få kommunikerende politikere fra højhuset i Ørestaden – den Twitterglade Raditkale leder - til at træde i karakter som underfundig mediesatiriker. Med egne sociale medier som affyringsrampe har nyhedsmedierne kollektivt måtte tage imod oneliners såsom: ”News siger, at vi er gået til frokost, så det vil vi gøre”.

Og onsdag i denne uge udfordrede den radikale leder for alvor de politiske journalisters analyse-kapacitet med, hvad der inden for litteraturvidenskaben måske bedst kan betegnes som et stykke minimal-poetik: ”Sort røg, hvidt tårn. Langt til hvid røg, sort tårn", skrev hun via egne sociale medier, hvorefter redaktionelle medarbejdere på landets medievirksomheder gav sig til at lave sprog- og indholdsanalyse, der førte vidt omkring fra en brændende KB Hallen til Vatikanstatens skorstene.



Omtale af Vestagers poetiske udfoldelser på Twitter på jp.dk

Udviklingen er måske mest af alt udtryk for, at politikerne har lettere ved at bryde den synkrone formation – i hvert fald, når vi er umiddelbart på den anden side af en valgkamp – hvorimod alle os, der lever og ånder for en skarp og perspektivrig politisk journalistik selv har et stort arbejde foran os. Nemlig, at finde ud af, hvordan man kan genopfinde en politisk journalistik, som ikke nødvendigvis altid skal basere sig på politikere og partirepræsentanter med sædvanligvis leveringsdygtige spin-medarbejdere.


Ugens potentiale – Forsvar for kommentatorerne
Journalistikkens afhængighedsforhold er ikke kun rettet mod repræsentanter for det politiske system. Lige så leveringsdygtige er landets støt stigende antal af såkaldt meningsmålingsinstitutter og efter kronede dage under valgkampen, hvor den stod på daglig brændemærkning af de danske mediebrugeres bevidsthed med navne såsom Gallup, Vilstrup og Greens, har mange af opinionsbranchens mest publicitetsjagende virksomheder kastet sig over nye områder.

Henover ugen har eksempelvis YouGov demonstreret en imponerende spændvidde og PR-mæssig foretagsomhed i forhold til, hvad den danske folkesjæl rummer af indsigter og holdninger. Resultatet har været historier af typen: ”Unge i Danmark har tilsyneladende ikke taget deres forældres gode hygiejnevaner til sig. I hvert fald er det ikke de unge, der fylder i køen ved håndvasken inden frokosten ude på de danske uddannelsessteder og arbejdspladser”.

Og YouGov-folkene, der bryster sig af at ”gennemføre flere online-analyser end nogen andre i Norden”, havde tilsyneladende en uge, hvor hænder spillede en særlig rolle. For der var også mediehenvisning til målinger omkring, at danskerne generelt satte pris på den ægteskabelige forpligtigelse, der fulgte med at have en ring om fingeren. ”Danskerne er rigtig godt gift. ... Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for metroXpress”, som det også fremgik henover ugen.

Og dertil kom så alle de andre YouGov-målinger fra den forgangne uge om alt fra, at danskerne gerne ville have reklamer på DR til at biografforbruget ikke blev påvirket af, hvorvidt filmene kommer i to eller tre dimensioner. Alt sammen et næsten skræmmende redaktionelt træk på meningsmålinger, der givetvis finder en del af forklaringen i, at de folkevalgte repræsentanter med størst umiddelbar nyhedsværdi er gået i flyverskjul på toppen af et Københavnsk hotel.

Men lad os være ærlige: få virksomheder – måske bortset fra Hotel Crown Plaza, der har været i kameraernes søgefelter og i skrevne journalistiske semantiske forrådslager hele ugen – får i denne tid mere letkøbt PR-værdi end meningsmålingsvirksomhederne. Det er simpelthen en af de industrier, som får for lidt fornuftigt journalistisk og generelt kildekritisk modspil i disse år.


De største rubriktyper og den største gennemslagskraft fik den af YouGov analyserne, der handlede om danskernes syn på de politiske kommentatorer: ”Kommentatorerne fylder for meget og gør politik til et spil om vælgernes gunst. Det mener danskerne ifølge en meningsmåling lavet af YouGov,” skrev Politiken (foto). Og i en tid, hvor den mest samlende faktor i dette land synes at være antipatien mod korpset af politiske kommentatorer, er der måske god grund til at hæfte sig ved den politiske kommentages mange styrker.
 

For ja, de findes skam også – selvom det kan være let at glemme i denne tid, hvor faget bliver kritiseret fra både borgere og beslutningstagere via diverse

opinionsmålinger. For langt hovedparten af de politiske kommentatorer gælder, at de med stor æstetisk styrke kan udtrykke komplicerede politiske forhold. At de er til rådighed på tidspunkter – tidlig, sent og i lange stræk – der ville få mange andre faggrupper i samfundet til at skrige om hjælp hos tillidsrepræsentanter og fagforeninger.

Endelig gælder, at vi i en tid, hvor strategien, taktikken og operationelle kunnen i forhold til kommunikation vokser markant i partiorganisationerne, ministerierne og andre offentlige myndigheder, så har vi simpelthen behov for nogle, som på kritisk vis kan forklare os alle, hvad i alverden der foregår bag lukkede døren og – i høje huse i Ørestaden. At vi så kan blive bedre til udnytte de politiske kommentatorer til andet og mere end journalistisk tomgangsmaskineri falder vel dybest set tilbage på os med redaktionelt ansvar.


Ugens bonusperspektiv – Nyt navn i mobilens navnekartotek
Den forventelige fokus på de politiske kommentatorers betydning, burde have givet os rigelig tid den grundige kilderesearch i forhold til at finde frem til nogle af dem i dette land, som ved allermest om de politiske kommentatorers styrker og svagheder. Ikke desto mindre er det foreløbig lykkedes os allesammen at dække de politiske kommentatorer uden at henvise (bortset fra en enkelt lille DR-optræden) til den person i landet, som enten allerede har – eller også er godt i gang – med at opnå den største forskningsmæssige viden om fænomenet.

Når diskussionerne om de politiske kommentatorers pro¬ble¬mer og potentialer næste gang buldrer, kan der være ræson i at rette søgemaskinerne, mobil-numrene eller ligefrem de teknik-tunge optagevogne mod Københavns Universitets Amagerafdeling. Her er retorikeren og den Ph.d.-studerende Mette Bengtsson nemlig godt i gang med et større forskningsprojekt omkring de politiske kommentatorers baggrund og betydning. Og skriv gerne navnet i mobilens navnekartotek med det samme. Der skal tids nok blive brug for det.

For hvad meningsmålingsbureauerne en gang har oplevet kan kaste redaktionel omtale af sig har det med at lede til nye medievenlige målinger, når bureauerne har behov for mere PR for at fange nye kunder. På den måde er det ikke kun politik og journalistik, der indgår i et synkront forhold, hvor arbejdsbehov afstemmes og indrettes. Mange andre af samfundets ambitiøse virksomheder og organisationer vil gære være en del af den fælles formation og medieoptræden.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Seneste nyt

Se flere jobs