Kommentar. Radioprogrammet P1 Orientering har altid været anderledes. Ruth von Sperling, der var redaktør på programmet fra 1991-2004 og et af de store journalistiske ikoner, siger det meget præcist: “Orientering var en sindstilstand, vores åndedræt – anarkistisk og kunstnerisk – vores et og alt.” Programmet er altid gået forrest for at finde historier, lytterne ikke vidste, at de skulle høre og fortælle dem på en måde, man ikke anede fungerede.

Konkret kom det til udtryk på et væld af måder. Fra at være de første herhjemme, der tog til USA og fortalte om en sygdom ved navn Aids, til at lade en tjekkisk flygtning med tung accent lave et 12 minutter langt radioessay fra en motorcykeltur gennem Europa.

P1 Orientering har været befolket af pionerer, der satsede. Det er programmets vildskab og mod, der har gjort P1 Orientering til en journalistisk institution. Men i godt 20 år har det mere eller mindre haft sin nuværende form, den længste periode i programmets historie uden nævneværdige ændringer og eksperimenter. 

Jeg har selv minder om lyden af Orientering fra min barndom. Lidt i samme stil, som når mine forældre havde gæster, og jeg fik lov at være længe oppe og lytte med. Det var en port til en større verden. Så ånden derfra er stærk, men vildskaben har været væsentlig mildere i hele dette årtusinde.

Hele denne baggrund – og store kærlighed - fik jeg ikke fortalt klart nok, da vi satte gang i de ændringer, der for P1 Orienterings vedkommende skal gøre DR Nyheder i stand til at lave stærk og anderledes journalistik på flere måder end i dag. Og det vil jeg gerne rette lidt op på og ikke mindst svare grundigt på noget af kritikken, der straks fulgte.

De facto lukning

Kurt Strand gik forrest og kaldte det for en de facto-lukning af P1 Orientering, da han mente at vide, at det nye program skulle i luften for en fjerdedel af det nuværende budget. Det er ikke korrekt. Vi har rykket rundt på redaktionerne, men budgettet for de to timer mellem 16 og 18 er stort set det samme. 

Han påpegede, at vi ikke længere vil kunne dække et folketingsvalg over otte timer, som tilfældet var i november. Hele den nye plan har netop opgaver som denne for øje, for det vil vi mere af – at være live. Kurt Strand sender dog på samme frekvens som jeg, når han konstaterer, at lytterne både kan lide podcast og live, fordi de to tilgange kan noget forskelligt. Men for at kunne noget forskelligt skal man gøre noget forskelligt.

Kristeligt Dagblad skrev en leder, der udråbte det hele til “desorientering”, hvilket faktisk var sjovt fundet på.

“Danmark er med DR begunstiget med en institution, der har alle forudsætninger for at styrke sammenhængskraft og demokratisk debat, men det kræver mod og vilje – ikke en angstbetonet besættelse af, at digitalisering er svaret på alt.”

Hørt! Vi har kastet os ud i noget, der er svært og tager tid. Men som alene har til formål at sikre, at den publicistiske ambition og kernen af programmet kan langtidssikres. Også selvom vejen derhen går gennem en digital udvikling. Avisen selv er jo et inspirerende eksempel på, at stærkt og åndrigt indhold og digital formidling ikke er modsætninger. Sagens kerne er, at vi har større journalistiske ambitioner for vores lydindhold. Og vi har ambitioner på journalisternes vegne. 

Auraen er tydeligvis stadig stærk omkring P1 Orientering, men den ånd, Ruth von Sperling beskriver, skal vi have tilbage på banen. Et øget nyhedspres med pandemi, krig og mange andre plager har været hårdt for tiden til eftertanke og svækket rummet til overraskelserne. Til gengæld er pulsen gået op. Den buldrende virkelighed har gjort P1 Orientering – og rigtig mange andre – temmelig stakåndede. 

Journalistikken er ændret

Der er sket noget i journalistikken. Det er ikke bare en følelse, det hele går vitterligt hurtigere. Også hos de medier, der ellers ikke kæmper for at komme først. Og hvis man vil dække den verden, der omgiver os, så er man tvunget til følge med den. 

For P1 har vi set en stigning i antallet af lyttere ved store begivenheder, som da krigen brød ud i Ukraine, ved afstemningen om forsvarsforbeholdet og dagen efter folketingsvalget. Danskerne søger mod ‘live’ taleradio, når de får nys om store nyheder. Derfor har P1 også en særlig ambition om at være der netop for dette. Og det giver fortsat god mening, at P1 Orientering er stedet, hvor det sker om eftermiddagen.

Den store forandring i DR Nyheder er, at vi nu har samlet alle medarbejdere, der arbejder med live-radio i én afdeling, hvor de kompetencer kan dyrkes og udvikles. Og alle, der arbejder med podcast, er samlet et andet sted i huset. 

Det sidste er ikke en genåbning af den hæderkronede montageafdeling, men det er en organisering med ambitioner i samme retning – vi vil forene et nyt medielandskab og et gammelt håndværk. For mig handler det om en publicistisk skærpelse.

Radiobranchen er under vild udvikling. Der er masser af røre i vandene omkring lyd. Branchen ser voldsomt anderledes ud end for bare fem år siden. I dag bliver der lavet begavet taleindhold i en helt anden skala og mangfoldighed. Af både selvstændige producenter, stærke aviser og et hav af civilsamfundets aktører. Det er fantastisk. Og det øger kravene til DR.

Ny måde at arbejde på

Vi vil lave historier, ingen vidste, de skulle høre. Vi vil lave montager, der viser, at vi tager lytterne alvorligt og har arbejdet intenst med at finde den rigtige historie i historien, før vi sender den. Vi vil bryde fri af den buldrende nyhedsstrøm og skabe et andet udsyn til verden. Alt dette kræver nye måder at tænke på, nye måder at arbejde på og nye måder at udkomme på.

Så når lytterne tænder for P1 mellem klokken 16 og 18 i det nye år, vil der være et nyt P1 Orientering. Her vil de møde nye og gamle værter og dagens vigtigste nyheder fra ind- og udland live, for selvfølgelig skal DR være en troværdig formidler af en verden i højt tempo. 

Men der vil være et fast og fyldigt monteret og redigeret udsyn med historier, du ikke kan gætte på forhånd. Og der vil være et monteret magasin med dedikeret fokus på magtens centrum i dansk politik. Formen vil vi stræbe efter at udvikle igen og igen. 

Jeg håber, at Kurt Strand, Kristeligt Dagblad og alle andre lytter med fra nytår. Og måske endda at vi tager en runde mere med mediedebatten, kritikken har i hvert fald gjort mig klogere. Husk blot: Vanen er altid rar, men i en tid med store omvæltninger for mange mennesker skal vi alle have modet til at udvikle os, prøve nyt og vige bort fra rutinen. Om noget er det dét, P1 Orientering har lært os gennem 54 år.

MediaWatch har ladet Kurt Strand forholde sig til kommentaren, da den delvist er rettet mod hans kritik, der blev rejst i efteråret.

En sand gavebod synes at vente P1’s lyttere efter 1. januar, når det nuværende Orientering bliver afløst af en ny, to timer lang flade med ”dagens vigtigste nyheder fra ind- og udland”, et ”redigeret udsyn med historier, du ikke kan gætte på forhånd” og et ”dedikeret fokus på magtens centrum i dansk politik”.

Dét er i hvert fald, hvad Anders Emil Møller, ledende redaktionschef i DR, giver indtryk af i sit svar på den kritik, jeg og andre har rejst af det, der uanset opfindsom ordrigdom fortsat fremstår som en de facto lukning af det nuværende Orientering.

To timers daglig live radio med fingeren på nyhedspulsen bliver i vid udstrækning afløst af forproducerede elementer, og dermed forsvinder en stor del af det, som i de senere år har sikret støt stigende lyttertal til såvel gammeldags flowradio som til podcast.

Det nuværende Orientering har nået sit niveau takket være en støt og konsekvent udvikling, og det er lodret forkert, når Anders Emil Møller mener at vide, at programmet har haft sin nuværende form ”i godt 20 år”. At der også i de sidste par årtier er udviklet og justeret, ved jeg som lytter, som freelancemedarbejder og som ekstern konsulent for Orientering.

Redaktionschefens fejlopfattelser synes desværre at være et vilkår for flere af de radiobeslutninger, der er taget de seneste måneder. Og så er det i øvrigt tankevækkende, at det har taget Anders Emil Møller godt tre måneder at svare på min kritik, som i første omgang blev rejst i Politiken under overskriften ”DR-ledelse sætter ny rekord i uduelighed” i begyndelsen af september.

Anders Emil Møller håber, at jeg vil lytte med efter nytår. Det lover jeg at gøre. Og jeg skal være blandt de første til at juble, hvis min kritik er helt forkert.