MediaWatch

Fællesskaber kommer ikke af sig selv

Det nyvalgte folketing bør sikre, at rammen for den offentlige og demokratiske samtale er reguleret af politikerne - ikke internationale tech selskaber. Det er meldingen fra en lang række danske mediechefer i denne fælles kronik, hvor de opridser ti ønsker til rammerne for tech selskaber i Danmark.

De nyvalgte folketingspolitikere bør arbejde for en større grad af regulering af globale tech selskaber, lyder det fra danske mediechefer. | Foto: Emil Helms

Kronik. Verdens rigeste mand Elon Musk har købt det sociale medie Twitter for over 300 mia. kr. Twitter, som med over 114 mio. følgere, er et dagsordensættende socialt medie i verden, i Danmark. Nu bestemmer Musk over mediet.

Vil han følge gængse demokratiske spilleregler eller sine egne? Samler han på magt for egen eller samfundets skyld? Er det en trussel mod ytringsfriheden og demokratiet? I USA diskuteres købet intenst. Måske netop fordi demokratiet der allerede er voldsomt udfordret og polariseret. Men også i Danmark har Musks seneste erhvervelse en betydning.

Sociale medier og de globale platforme er i dag så magtfulde samfundsaktører, at de har indflydelse på både demokratiet og ytringsfriheden. Ytringsfriheden er en af de mest centrale frihedsrettigheder - som sammen med tillid og lighed for loven - er nogle af de vigtigste værdier for danskerne.

Fundament og forretningsmodel

Vi er 30 forskellige mediehuse – nye og gamle - med rod i både det lokale, regionale og nationale ønsker vi at oplyse, engagere og inspirere danskerne. Vi tager demokrati, kultur og fællesskab alvorligt og formidler konstruktiv, magtkritisk og troværdig journalistik med en mangfoldighed af perspektiver.

Vi er sat i verden for at lave god journalistik; det er vores berettigelse. Vi er ikke sat i verden for blot at tjene penge. For vi er publicister. Vi er tæt på danskerne og det danske samfund, vi færdes i, og det er det, som optager os.

Danskerne har netop sammensat et nyt folketing. En regering skal dannes. Partier forhandler regeringsgrundlag. Hvilket samfund ønsker vi? Hvordan sikrer vi stærke fællesskaber? Og hvordan sikrer vi, at teknologi og platforme understøtter vores samfundsmodel, ikke omvendt?

Det kræver politisk mod at håndtere globale tech selskaber. Vi håber, at det nye folketing og regering vil regulere tech, så magt og markedsdominans modsvares af ansvar og åbenhed. Og at Danmark fortsat vil engagere sig i EU og internationalt ved at sætte sig i spidsen for arbejde, der skal styrke borgernes adgang til publicistisk indhold. Vi håber på et højt ambitionsniveau, som kan omsættes til handling og resultater i den virkelige verden.

Forandringer og fremtiden

Sociale medier er unges hovedvej til nyheder. Vigtigste kilder er Tiktok og Facebook. I de nordiske mediemarkeder er Google, Apple og Facebook toneangivende aktører. Deres strategier og adfærd har redefineret reklamemarkedernes infrastrukturer, og hvordan brugerne får deres nyheder. Platformene har styrket deres greb om den digitale infrastruktur. Tech kontrollerer, hvordan vi møder indhold og kan på ingen tid afskære os fra nyheder og information, som Facebook gjorde i Australien i 2021, og som de nu truer med at gøre i Canada.

Vi oplever, publicistisk indhold censureres. Vi kan ikke få adgang til relevant data om brugen af vores indhold. Vi ved ikke, hvordan algoritmer prioriterer vores indhold, og hvorfor de pludselig uden varsel ændres. Vi ved ikke, hvem vi kan klage til.

Publicistiske medier spiller en væsentlig rolle i modsvaret på desinformation, men da tech er gatekeeper til mange danskernes adgang til indhold, er det ikke sikkert, vores indhold når dem. Er det en udfordring? Ja.

Vi oplever ekkokamre og fravær af kritiske modspørgsmål. Det svækker forståelsen for andres synspunkter og livssituation. Kobler borgerne sig helt af den offentlige debat og nyhedsdækning, er det en udfordring set i et større samfundsperspektiv. Hver dag skubbes grænserne for, hvad der deles online. I en tid med kriser og krig i Europa har vi behov for pålidelig information og troværdige medier, vi kan stole på.

Mediernes ønsker er klare

Det er vores ønske at regering og folketing vil sikre, at rammen for den offentlige samtale er reguleret af politikere. Ingen selskaber, heller ikke tech, må kontrollere den demokratiske samtale.

Vores ønskeliste består af ti fokuspunkter, som skal bidrage til at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer afspejler den virkelige verden:

  • Tech skal sikre, at danskerne nemt kan finde dansk publicistisk indhold
  • Tech kan ikke censurere, fjerne eller “flagge” mediernes indhold
  • Tech skal give adgang til data om brugen af mediernes indhold hos tjenesterne. Vi skal vide, hvordan vores indhold bliver anvendt, så vi fortsat kan tage ansvar for vores indhold
  • Tech skal sikre gennemsigtighed i de algoritmer, der prioriterer vores indhold, så vi fortsat kan skabe relevant indhold
  • Tech skal deltage konstruktivt i forhandlinger med medierne om brugen af deres indhold
  • Tech skal betale rettighedshaverne, når de skaber forretning ved brug af vores indhold, så vi kan geninvestere i nyt indhold
  • Tech skal varsle ændringer, som har betydning for vores indhold, og det skal være muligt med dialog om væsentlige ændringer
  • Tech skal sikre, de kan kontaktes og svarer hurtigt og ordentligt på henvendelser og klager
  • Tech skal tage ansvar, herunder følge og respektere danske lovgivning
  • Tech skal bidrage konstruktivt til løsning af uenigheder ved meditation, nævn, voldgift mm

Vi ser frem til dialogen - både med politikere og tech. For selvfølgelig vil vi også fremover samarbejde med Google og Facebook og andre dygtige tech virksomheder. De er nødvendig infrastruktur for enhver virksomhed i det moderne samfund.

Vi er ikke perfekte, men vi tror på, vores bidrag til en fælles offentlighed er værd at kæmpe for. Hvis demokratiet skal trives, må vi passe godt på det. Vi må engagere danskerne lokalt, regionalt og nationalt og understøtte sammenhængskraft og fællesskaber. Og vi må sikre, at publicistiske medier forbliver relevante for danskerne.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplever, at ledelsen nu åbner for forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, fortæller ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs