MediaWatch

Priserne stiger med højeste hastighed i 40 år

Prisstigninger på el, fødevarer og gas er den primære årsag til, at inflationen fortsætter med at stige.

Foto: Lærke Posselt/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Forbrugerpriserne var i oktober 10,1 procent højere, end de var i samme måned sidste år.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Den tilsvarende stigning i september var ti procent. I begge tilfælde er prisstigningerne ikke set højere siden november 1982.

Det er primært årlige prisstigninger på el, fødevarer, gas og brændstof, som driver den høje inflation.

Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, kalder torsdagens tal ”forfærdeligt”.

”Vi havde klart håbet på et fald og en lettelse i inflationen i dagens tal. De kraftige prisstigninger gnaver sig gennem danskernes husholdningsbudgetter med den højeste hastighed i 40 år,” skriver han i en kommentar.

Ifølge hans beregninger må en gennemsnitsfamilie finde 45.000 kroner mere i budgettet til det årlige forbrug, hvis den skal følge med prisstigningerne.

”Det gør vanvittig ondt på mange danskere og kan ikke undgå at påvirke forbruget.”

Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv, havde håbet, at det betydelige fald i elpriser, man har set i den seneste periode, ville være med til at lægge en dæmper på inflationen.

”Status er nu i stedet, at inflationen er tiltaget yderligere til det højeste niveau siden november 1982,” skriver han.

”Vi er vidne til en ekstremt høj inflation, der hører til de absolutte sjældenheder i nyere økonomisk historie. Skruer vi tiden tilbage til september 2021, så lå forbrugerprisinflationen til sammenligning på blot 2,2 procent.”

”Inflationen er simpelthen banket i vejret, i et tempo vi kun tidligere har set i forbindelse med verdenskrigene, Korea-krigen i 1950 og under oliekriserne i 1970’erne,” lyder det.

Stramer og Dansk Erhverv hælder alligevel til, at inflationen nu må have fundet sit højeste niveau

”Vi forventer et tydeligt fald i inflationen hen imod årsskiftet og ind i 2023, hvor inflationen igen vil nå et normalt niveau på cirka to procent.”

”Hvis energipriserne ikke på ny stiger hen over vinteren, så kan nedgangen i inflationen endda blive ganske kraftig.”

Mediebureaugruppe skærer to do-listen ned i lys af økonomisk opbremsning

Stigende papirpriser og tyndere udgivelser trækker dansk stordistributør ned

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplever, at ledelsen nu åbner for forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, fortæller ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs